Det der med gaver til venner og familie kan være svært, specielt hvis ønskerne er små.
Jeg bliver ikke skuffet over de gaver jeg modtager, men jeg kan mærke at jeg kan stille mig uforstående. Uforstående over for valg af gave eller beløb på gavekort/kontanter mm.
Jeg ved at jeg ubevidst har en ide om hvad jeg "forventer" af de enkelte, og hvis jeg får noget andet kan jeg mærke at jeg, lidt ubevidst tænker over deres økonomiske situation, og ender som regel med "det er en okay gave, i deres situation"
Hvis de samme mennesker så går ud og bruger en masse penge på noget "ligegyldigt" til dem selv, kan jeg da godt sidde og tænke... Hmm okay..
Jeg bliver stadig ikke skuffet eller fornærmet - på ingen måde.. Men jeg er uforstående, for jeg ville nok aldrig selv prioritere på den måde.
Jeg giver ikke kæmpe gaver, men jeg giver som regel hvad jeg tror de forventer, og hvad jeg selv synes er acceptabelt... Og jeg sidder aldrig med følelsen af "synes de nu det er en ok gave"
Jeg har en veninde, hun giver af princip ikke penge, eller gavekort - efter lidt tænke tid kan jeg faktisk godt forstå hende, men selvom man køber en gave vil der altid være nogen som sidder og tænker "var det det"
Jeg kender også de ældre mennesker som bare køber et eller andet de selv synes er fantastisk, hvor man som modtager bare tænker "uf, kunne jeg ikke bare få pengene i stedet"
Det er bare ikke nemt at gøre alle glade, og som nævnt i tidligere indlæg synes jeg de bedste gaver er dem der ligger lidt tanker bag, og ikke bare kontanter bag.
I weekenden skal vi ud og købe gave igen, til en der intet ønsker sig... Jeps herligt, så gavekort til et stor center, here we come....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar