torsdag den 30. august 2012

Afhængig af telefon og Facebook

Det siger min kæreste at jeg er - jeg afviser ham blankt, selvfølgelig er jeg ikke det. Som protest slukker jeg min telefon til natten, et tidspunkt jeg ellers aldrig kigger på den, så det skulle jo være nemt nok - ikke ??
Jeg har da ikke vendt og drejet mig, men tænkte da alligevel lidt på den der Tlf inden jeg faldt i søvn...

Jeg har altid vidst hvor min Tlf var, også før jeg fik mobil. Jeg har altid batteri på, og jeg er sjældent mere en en SMS væk.... Lidt afhængig er jeg nok, og det er jo ikke blevet bedre efter jeg fil iPhone..hele den nye fagre verden, blog, spil og facebook lige ved hånden.. Åh altså.

Jeg har tidligere nævnt min dejlige FB gruppe, og de er faktisk grunden til at jeg ikke føler mig afhængig, jeg er jo bare i kontakt med mine veninder... 24 timer i døgnet... Men alligevel, jeg skal jo holde mig opdateret.. Ikke ?

Jeg har tager kritikken til mig, og vil prøve at drosle lidt ned, mon man får abstinenser ??
Jeg tror nok jeg klarer den, og mine dejlige forskellige FB grupper kan nok også godt undvære mig, altså bare et par timer :)

Jeg er jo også typen der nærmest løber til telefonen hvis den ringer, jeg er skide nysgerrig, og jeg elsker at snakke, også i telefon... Måske er jeg ikke afhængig som sådan, måske bare lidt tosset ;)

onsdag den 29. august 2012

Invasion af edderkopper..

I morges da jeg stod op, var der tåget og diset.
Når duggen ligger frisk over det meste, kan man tydeligt se edderkoppespindene, og hold da op der var mange.
I alle hjørner i carport, på hegn og postkasse, ja sågard på hækken. Vores indkørsel er ca 10-15 meter lang, 2 steder i indkørslen var der spind tværs over, fra hegn til hæk.
Dybt fascinerende og smukt.

Men også lidt skræmmende når man som jeg ikke er så vild med edderkopper.. For der er jo et dyr der har kreeret alt dette.. Og nogle af spindene var ret tykke= kæææmpe edderkop (i mit hovede)

Men jeg valgte at lade frygt være frygt, og nyde dette naturlige vidunder.

tirsdag den 28. august 2012

Tog og bus-venner.

Du kender dem godt, de mennesker du ser hver evig eneste dag i samme tog, eller med samme bus som dig.

Min første bus ven fik jeg i 2006 ca. Vi tog samme bus hver morgen, og efterfølgende samme tog.
Efter en mdr tid eller lign. Begyndte vi at snakke sammen, vi delte ikke personlige ting, men snakkede om vind og vejr, og arbejde. Det var rigtig hyggeligt, og jeg så frem til at se hende om morgenen... Tosset, ja ganske vidst.

Jeg har på nuværende tidspunkt flere tog venner, et par stykker jeg bare nikker og siger hej/godmorgen til, og enkel som jeg gerne fører lidt samtaler med.
Vi er rigtig gode til at brokke os over DSB sammen :) ha ha - og ellers er det bare lidt hygge small talk..

Måske er det bare fordi jeg er en åben person, men jeg tænker det da er meget normalt at dele er par ord med et menneske man ser hver dag.
Sidst nævnte "fulgte" mig igennem min graviditet, og havde ventet spændt på jeg kom tilbage til toget 10 mdr efter, så hun kunne høre om sidste nye skud på stammen.

Jeg synes det er en dejlig ting :)

lørdag den 25. august 2012

Alt med måde.

Det er mit motto.
Der er så mange ting man ikke må, og skal undgå i livet, både som voksen men bestemt også som baby og barn.
Der er uden tvivl ting man helt skal undvære, alt med måde handler jo ikke om alkohol til børn, rygning eller ting i den dur.
Men skrå stole, hoppegynger, fjernsyn, sæbe, parfumer, slik osv osv.

Jeg tror at man opdrager de bedste mennesker på den måde.
Jeg tror børn bliver bedre til at tage valg om mad og slik hvis de igennem hele deres liv er blevet præsenteret for ting, har fået lov at smage, og ikke blevet nægtet.
Jeg kan mærke på mig selv personligt, hvis jeg f.eks skal tabe mig nytter det ikke at nægte mig selv alt det gode, men istedet gi mig selv lov til at smage. Og det samme gør jeg med mine børn. Hos os hedder det ikke 0 sukker, men der er ikke en masse sukker i hverdagen så kan jeg med bedre samvittighed give dem lov til at smovse lidt i weekenden.
Parfume i shampoo cremer og sæber holdes på et minimum herhjemme, men engang imellem trænger alle til lidt duft, og så bruger jeg det - og med god samvittighed. Prøver at holde mig til ting der trods parfume har svanemærket.
Gå stole,skrå stole bumbo stole og hoppe gynger er alle noget der ikke anbefales, men igen vil jeg sige, i små doser. Husker man at aktivere barnet meget i løbet af dagen og ligger baby ofte op maven, ja så går det jo nok.
Man skal dog være obs på hvad deres krop kan klare, og tænke på deres lille skrøbelige ryg.
Tv ser vi en del af herhjemme, og nok også for meget vil nogle mene. Men jeg har 2 meget aktive børn som motorisk er meget dygtige, at vi så alle sammen slapper af til tv ser jeg ikke noget forgjort i, men igen alt med måde.. Det er jo ikke sundt at pasificere sit barn forand tv og computer en hel dag, hver dag..

I dag er det søndag, ungerne har fået slush ICE og senere franske hot dogs til aftensmad.. Den lille er nu puttet og nu nupper vi en pandagkage med syltetøj - ELSKER søndage :)

Alt med måde - mit motto :)

torsdag den 23. august 2012

Kunsten at give/købe gaver

Det der med gaver til venner og familie kan være svært, specielt hvis ønskerne er små.

Jeg bliver ikke skuffet over de gaver jeg modtager, men jeg kan mærke at jeg kan stille mig uforstående. Uforstående over for valg af gave eller beløb på gavekort/kontanter mm.
Jeg ved at jeg ubevidst har en ide om hvad jeg "forventer" af de enkelte, og hvis jeg får noget andet kan jeg mærke at jeg, lidt ubevidst tænker over deres økonomiske situation, og ender som regel med "det er en okay gave, i deres situation"
Hvis de samme mennesker så går ud og bruger en masse penge på noget "ligegyldigt" til dem selv, kan jeg da godt sidde og tænke... Hmm okay..
Jeg bliver stadig ikke skuffet eller fornærmet - på ingen måde.. Men jeg er uforstående, for jeg ville nok aldrig selv prioritere på den måde.
Jeg giver ikke kæmpe gaver, men jeg giver som regel hvad jeg tror de forventer, og hvad jeg selv synes er acceptabelt... Og jeg sidder aldrig med følelsen af "synes de nu det er en ok gave"
Jeg har en veninde, hun giver af princip ikke penge, eller gavekort - efter lidt tænke tid kan jeg faktisk godt forstå hende, men selvom man køber en gave vil der altid være nogen som sidder og tænker "var det det"
Jeg kender også de ældre mennesker som bare køber et eller andet de selv synes er fantastisk, hvor man som modtager bare tænker "uf, kunne jeg ikke bare få pengene i stedet"

Det er bare ikke nemt at gøre alle glade, og som nævnt i tidligere indlæg synes jeg de bedste gaver er dem der ligger lidt tanker bag, og ikke bare kontanter bag.
I weekenden skal vi ud og købe gave igen, til en der intet ønsker sig... Jeps herligt, så gavekort til et stor center, here we come....

tirsdag den 21. august 2012

Mor med mere

Når man bliver mor for første gang, forstår man pludselig begrebet multitasking.
Når man får barn nr.2 begynder man at undre sig... Hvornår vokser der flere arme ud ? Hvornår får jeg de der ekstra øjne, og hvornår kan jeg forvente at kroppen relancerer sig selv ?
Hvis vi fra naturens side er skabt til at avle x antal børn over x antal år, ja så er det mig en gåde hvorfor man ikke lige udvikler sig..
Det er da næsten umuligt at klare alt nogen gange..

I dag skal jeg putte begge unger, den store vil gerne have jeg kommer og læser en bog, og den lille har stadig brug for hjælp til at falde i søvn...
Ville ønske jeg kunne dele mig og være hos begge børn.

Eller når man ammer og den store kalder, hvor ville jeg ønske jeg dengang havde arme som elasti-pigen..

Vi klarer den jo alle sammen, men et par "forbedringer" til mor kroppen havde nu været smart :)

DSB - had/kærligheds forhold..

Jeg elsker at jeg kan cykle op til stationen og bare hoppe på toget.
Jeg elsker at det kører mig der hvor jeg vil til..
DSB er fantastisk når det virker, lidt dyrt ja, men med et mdr.s kort glemmer man det lidt og nyder at man bare hopper på...

Men hold nu op hvor har jeg også stået og sagt grimme ting på perronen..
Når toget IGEN ikke kører fordi: det har regnet, sneet eller været for varmt!!! - undskyld det er Danmark vi bor I. Ikke ??
Jeg hader når højtalerne brøler at der er problemer med en køreledning eller et spor skifte.... IGEN!

Hvis man ikke var så afhængig af at togene kørte til tiden og kørte hver dag ville det jo ikke betyde lige så meget, men man sætter jo sin lid til at de fungerer...

Jeg er tilmeldt noget SMS service, så får jeg pænt en SMS når der er bøvl med toget.. Lyder som en skøn ordning ikke ?? Super fedt at få en SMS kl 16.45 om at der er problemer med togene, specielt når man der har ventet i 30 min!!!
Det virker desværre som oftest slet ikke efter hensigten...

Når toget ankommer til enkelte stationer kan man høre i højtaleren:"til tiden..." jo tak det forventede jeg egentlig også...

Men uanset hvor meget jeg brokker mig, kører jeg troligt med DSB hver dag, og nyder når det "kører på skinner"

God dag derude...

søndag den 19. august 2012

Pita brød

Efter jeg har fundet ud af hvor nemt det er at bage Pita brød køber jeg det sjældent.

Her min opskrift på 8 pitabrød:

500 g hvedemel
3.5 dl lunken vand
25 g gær
1tsk groft salt

I dag havde jeg kun 100 g hvedemel tilbage så de resterende 400 g blev med groft mel.

Opløs gær i vand.
Ælt halvdelen af melet i og tilsæt salt.
Ælt resten af melet i lidt af gangen, dejen skal være smidig og ikke hænge i fingrene.
(bruger man groft mel vil det klistre mere, tilsæt ikke mere mel af den grund)
Lad hæve i ca 1 time
(og det her er årsagen til at jeg ikke når det i hverdagen)
Del i 8 dele, rul til kugler, og rul hver kugle flad, meget flad, ca 1/2 cm tynde, det er vigtigt at de bliver tynde nok hvis de skal have "luft" i midten.
Lad efterhæve i ca 10 min.
Bages ved 230 g varmluft i 8 min.
Hvis man har bagesten bruges denne.
Afkøl straks på rist dækket af et viskestykke.
Dette er også vigtigt i forhold til at have hul i midten :)

Mine bliver ikke altid pustet op som balloner, men de fleste har da "luft" i midten :)


Angående fyld er dette jo individuelt, i dag stod den på rester :)

Teknik, fantastisk og forfærdeligt

Jeg blev i år 2012 den heldige ejer af en fantastisk iPhone.
Jeg har været meget glad for den og dermed brugt den til ALT.
Jeps billeder og videoer.

Problemet med teknik er så at ting slettes yderst nemt.

Således oplevede jeg igår at når ens skønne barn taster koden forkert 10 gange (uden at sige, " hey mor, noget er galt") ja så slettes ALT..

Så nu sidder jeg og prøver at glemme at billeder og videoer for 8 mdr er pist væk..

Så kommer alle de bagkloge, jamen har du ikke back up, Icloude - og you name it... "nej søde skat, men det ændrer jeg jo nu... Ikke"

Ja ja der var jo også en gang hvor man ikke havde billeder og videoer af hver lille skramme, første lorte ble, og første gang de tømmer toiletrullen ned i toilettet, så jeg overlever jo nok, og mine børn lige så :))

Men en lille reminder, husk nu at teknik er fantastisk men og sårbar :))

God søndag

fredag den 17. august 2012

Kø-kultur og almindelig høflighed.

Hvorfor er det at vi danskere glemmer vores høflighed, og kø-kultur, når vi skal ind og ud af offentlig transport ??

Jeg står ofte på en station med 2-3 andrer cykler, vi ved alle ca hvor toget stopper og hvor vi skal ind - alligevel hersker der en kamp om hvem der rammer mest præcis, den person/cykel kommer nemlig ind først!!! Og det gør jo en stor forskel, eller ikke!
Jeg prøver gerne at trække mig lidt tilbage, og lader dem der har stået og ventet længst på toget gå ind før mig, men det er sjældent det sker den anden vej, og ja så skal jeg sku nok få markeret mig... (ikke pædagogisk eller høfligt I know...)
Samtidig med denne kamp skal man se på at mennesker uden cykel skal mase sig igennem lige DEN dør vi cyklister bruger... Tak siger jeg bare!!

Der er også stadig det evige problem med at folk går ind i toget før andrer er gået ud!!! Hvorfor, tror du toget kører??? Her siger jeg altså noget, det er sku så belastende at prøve at komme ud med en cykel imens andrer maser sig ind.. Vent nu lige de 2 minutter...
Sidst men ikke mindst er mange med cykler enormt dårlige til at trække ind i cykel kupeen så alle kan komme med, jeg tror de enten glemmer, eller ikke ved hvordan det føles når man ikke kan komme med og må stå og vente.. :(

Jeg lyder nok super hellig nu, men jeg er meget opmærksom på hvordan jeg opfører mig i det offentlige rum. Jeg rejser mig for ældre og gravide, giver plads i toget og passer min "kø"
Jeg snakker pænt til andrer, og jeg forventer egentlig bare det samme den anden vej.. Hvorfor er der så svært??

Jeg tror alle ville blive lidt gladere hvis man startede sin morgen med høflighed og gensidig respekt :))
God dag til jer alle..

Penge at spare

Mange kender nok allerede en masse gode internet sider, hvor der er penge at spare, men nu kommer der lige en mere.
www.amazon.co.uk
Denne side har bare ALT... Og mange ting billigere en Danmark.
Vi køber normalt stort set alt i fysiske butikker, også selvom det koster lidt ekstra, men er nu faldet for denne side.
Vi sparede 50% på vores baby alarm, og køber man lamaze legetøj er der også en del at spare.
Sidste nyeste køb var en Wall sticker. Den kostede 350 kr på danske hjemmesider, og jeg gav under 150 kr inkl. Forsendelse.
Info: pakken har været ca en uge undervejs!
Med elektroniske ting skal man huske en adapter da uk stik er anderledes, den kan man få for ca 5 kr tror jeg det var :)

Som en gammel kending ville sige: "prøv det, prøv det"

onsdag den 15. august 2012

Cykelhjelm...

Jeg undres, hver evig eneste dag... Hold nu op hvor er der mange der ikke kører med Cykelhjelm, voksne, voksne med børn, og børn..

Jeg kan nævne de første 5 grunde til ikke at køre med Cykelhjelm, men jeg kan kun nævne 1 god grund til at gøre det!

Den ene grund er: "det kan redde dit liv" den grund er god nok til mig! Og overstiger alle de grunde til at undlade den.

Min største undren og harme, er når jeg ser børn uden hjelm på, børn i den alder hvor forældrene er ansvarlige, jeg kan ikke komme på en eneste god grund til ikke at give dit barn Cykelhjelm på, og jeg bliver faktisk rigtig sur når jeg ser det!

De næste er de forældre der giver barnet hjelm på, men selv undlader. Her undres jeg bare enormt meget, tænk hvis I kører galt eller bliver kørt ned, så kan dit lille barn sidde og se på dit smadrede hovede ? Okay den blev lidt spids, men helt ærlig, skylder man ikke sine børn at passe på sig selv og komme hjem i et stykke ?? Det synes jeg!

Den sidste katagori er voksne mennesker og unge mennesker der tilsyneladende ikke mener de skal bruge deres hovede mere.. Tja hvad skal jeg sige, jeg undres...

Brug nu den hjelm!!! Det kan redde dit liv.

tirsdag den 14. august 2012

Kampen med kiloene

Nu har jeg fået spørgsmålet flere gange: " Hvor er du blevet slank.... Hvordan har du tabt dig"

Og det er egentlig meget enkelt, så nu prøver jeg at få det ned på skrift :)

Først vil jeg fortælle hvad jeg har tabt, hvor hurtigt og hvorfor.

Jeg vejede 64 kg inden jeg blev gravid første gang. Efter min graviditet kom jeg kun ned på 74 kg - da jeg fejlagtigt troede at de der kilo da bare ville rasle af ;)

Da jeg nærmede mig graviditet nr.2 lavede jeg en aftale med mig selv - inden jeg kom retur på job efter endt barsel, skulle jeg være nede på min før graviditets vægt - altså 64 kg.
Jeg tog ca. 15 kg på med barn nr.2 altså skulle jeg tabe 25 kg. på 11 mdr. Da man ikke må gå på kur når man ammer, kom jeg af gode grunde ikke i gang de første par mdr. - Dog tænkte jeg lidt over hvad jeg indtog, og de første par kg smuttede stille og roligt, men der var jo stadig lang vej igen.

Det jeg gjorde:

Jeg talte kalorier - jeg blev mere opmærksom på hvad jeg indtog, og hvor mange kalorier der var i de forskellige ting. Jeg begyndte at spise lidt mindre portioner - dvs almindelig størrelser :oD
Jeg begyndte også at bevæge mig mere, jeg tog cyklen i stedet for bussen, og huskede mere en før på at tage trappen istedet for rulletrappe, elevator eller lign.

Og det var egentlig det.. mere gjorde jeg ikke, og mere behøver man ikke gøre.
Nu skal det jo ikke lyde som om at det er verdens nemmeste ting at tabe sig, men jeg tror også det er vigtigt at man ikke gør det til en kæmpe videnskab - det handler om at indtage mindre en man forbrænder.

Først er det vigtigt at finde ud af hvorfor man skal tabe sig, har man en livsstil som gør at vægten stiger stille og roligt, ja så er det jo en livsstils ændring og ikke en kur.
I mit tilfælde er det ikke min hverdag jeg tager på af - jeg havde kun taget på i forbindelse med mine graviditeter, derfor skulle jeg ikke koncentrerer mig om at finde på en langvarig ændring - jeg skulle tabe mig her og nu!

Jeg loggede mig ind på http://www.vaegttab.nu/ tastede vægt og højde ind, og ønsket vægt.
Jeg skulle nu leve for 1300 kcal - hvis jeg ikke dyrkede sport.
Jeg valgte at sige at jeg ville prøve at holde mig under de 1300 et sted imellem 1000 og 1200 kcal - på den måde havde jeg altid rigeligt plads hvis jeg en dag ville synde.
Samtidig undersøgte jeg også hvor mange kcal jeg måtte spise hvis jeg skulle opret holde min vægt - det var mit maksimum hvis det en dag skulle være ren "æde gilde"

Jeg vejede og indtastede alt jeg indtog i den første måneds tid. Jeg lærte hurtigt hvad min kaffe og bolle "kostede" og indtastede det manuelt - så går det lidt hurtigere. Jeg gættede mig frem til ting jeg spiste ude - og prøvede at holde en lille margen under.

Jeg er ikke god til "bare en lille bid" men jeg er enormt god til "ingen ting" Så det blev mit motto.
 - ingen hvídt brød kage slik o.lign. i en lang periode. Hvis jeg skulle, skulle det være om aftenen hvor jeg kunne se jeg havde holdt mig pændt under maksimum.
Jeg huskede meget på ikke at spise noget efter aftensmaden, og var meget obs på mellemmåltider eller andet der lige røg i gabet :)

Da aftensmaden med min familie var vigtig for mig, kunne jeg dage finde på at springe frokosten over, eller indtage et minimum - på den måde kunne jeg sagtens spise en stor portion boller i karry med familien.
Her skal der ikke anbefales at undlade mad, desværre er jeg rimelig kræsen, så mange af de sunde alternativer som grøntsager var desværre ikke en mulighed. Dog spiste jeg store mængder gulerødder, og drak en masse vand. Gajoler indeholder heller ikke så mange kcal - og det samme med tyggegummi, så de var også en fast del af min hver dag.

Det sidste stykke tid hed mit vægttab ca 500 g. pr uge hvis jeg næsten ingen motion dyrkede, og 1,5 kg hvis jeg cyklede 60 km på en uge.

Grapefrugt er en god ting at tilføje til sine måltider:
"En halv rød grapefrugt før hvert måltid eller tre glas rød grapefrugtjuice om dagen giver et vægttab på godt 1,5 kilo på 12 uger. Det skyldes frugtens indhold af fytokemikalier, der reducerer kroppens niveau af insulin og derved tvinger den til at forbrænde flere kalorier." 
Da jeg nåede mit mål skulle jeg jo leve normalt igen.
Jeg startede med at holde op med at tælle kcal, jeg begyndte at spise mit hvide brød, og mine store portioner.
Men jeg er stadig meget opmærksom på alle de ting jeg har lært, hvilket betyder at sammen med min motion (som kun består i at cykle ca. 14 km om dagen til og fra arbejde) taber mig en lille smule dag for dag - jeg skal ikke tabe mig mere, men det giver mig rig mulighed for at spise en hel pizza eller et stort stykke kage en gang i mellem.

Hvornår blev jeg for gammel ?

Og hvorfor blev de andre ikke for gamle ??

Sidder og kigger på min facebook, billeder og status opdateringer om festival skyder op blandt mine jævnaldrende bekendte..
Og jeg er ikke misundelig, ikke et øjeblik - jeg er blevet for gammel.
For gammel til at sove i telt i en uge, med alkohol i første prioritet, og mad bad og hygiejne i anden.
Tanken om at efterlade mine børn i 3-5 dage for at drøne rundt som en teenager tiltaler mig slet ikke.

Men hvornår blev jeg for gammel ?
Jeg synes ikke jeg er for gammel til at tage til koncert, eller tage en telt tur, jeg kunne da også stadig bruge en tir i byen, og alkohol kan også stadig indtages... Men er jeg så ikke blevet for gammel alligevel ? Har jeg bare fået andre prioriteringer ?
Det kan godt være, jeg har ikke lyst til at få mine børn passet medmindre det er fordi jeg skal sove, sove meget og sove længe, læse bøger og slappe lidt af. Åh Gud ! Jeg er blevet gammel, mor gammel..
Mon jeg genfinder min indre teenager når børnene vokser og bliver ældre, når søvn ikke længere er en af de ting jeg higer mest efter ?
Jeg håber det lidt, man kan jo ikke blive gammel når man lige er fyldt 30 :)

mandag den 13. august 2012

Råd fra andre...

Kender I det når man som mor får en masse "gode" råd..? De er jo alle ment i bedste mening men kan nogengange virke helt malplaceret.
Der er råd fra ens forældre og bedsteforældre, som tydeligvis ikke har fulgt med i hvordan opdragelsen af børn har ændret sig.. Bare lad ham græde, det har lungerne godt af, eller en lille endefuld har ingen taget skade af... De råd hvor man bare ryster lidt på hovedet :)

Der er også velmenende råd for dem der endnu ikke har fået børn, eller første gangsmødre med nemme børn.
Jeg hørte en god en igår" vi har nu aldrig vugget vores barn, det har ikke været nødvendigt, og det er jo bare noget man vender sit barn til - det kommer jo ikke ud med den forventning!... Hmm mit svar var, at det da var dejligt at deres barn var så nemt, men at det kam være nødvendigt for andre for at trøste deres barn, og da det jo er en følelse de er vant til fra maven af, ja så er det jo faktisk noget de "forventer" fra fødslen af...
Det var jo ment godt, og hun havde jo også ret i at det kan blive en vane for det lille barn at blive vugget i søvn, men når man har et meget nemt barn, så skal man nok "passe på" med hvordan man formulerer sig :)

Det er også normalt at første gangs mødre kan belære en om hvad de små bør og ikke bør spise, og hvor nemt det er at undgå.. Det er bare ikke det samme når der er 2 børn, den store skal jo have lov at få en is, og på et tidspunkt er den lille jo stor nok til at opfatte det, og vil også smage..
Det er også nemmere at have god tid til nr.1 mht mad putning mm, men man springer altså over nogle gærde når man har mere en et barn der har brug for en, uanset hvilke intentioner man havde i første omgang..

Jeg er da også en der giver råd, og givetvis også en af de irriterende, jeg prøver dog at tænke over det :)

Jeg kan godt lide råd, rigtig godt- men man skal huske på at man kan gøre andre nervøse og usikre, og man skal passe på ikke at lyde bedrevidende. :)

fredag den 10. august 2012

Bøger om børn og forældre rollen

Hvad skal man læse af bøger når man har børn ? De findes jo i massevis.. Jeg vil løbende prøve at opdatere herinde på de bøger jeg synes der hitter.

Første anbefaling er klart" hvor lagde jeg babyen" af julia lahme.
Jeg synes den er rigtig morsom, og jeg kan godt lide alle de perfekte tanker hun har om sin barsel, som så ikke holder stik, som de fleste af os nok alle ved :)
Jeg har i gave lige modtaget de næste 2 af hendes bøger, og håber de lever op til forventningerne.
Derudover har jeg fået "rollinger og roulader" som jeg glæder mig til at kigge igennem.
Sidst men ikke mindst er der indkøbt en mere pædagogisk bog ""Ka´selv - vil selv - men du må hjælpe mig". Forfatter: Grethe Kragh-Müller
Den er jeg meget spændt på..

Jeg lover at opdatere når jeg får læst lidt mere :)
 Har I nogle forslag til gode bøger?
 En bekendt skriver til mig: Jan Gintberg:Dysfunktionel far, Lars Daneskov: Far på færde. Det er to rigtig sjove bøger for kommende/nybagte fædre, eller mødre der vil læse lidt om faderollen :) Lars er klart den sjoveste. Det var så tårene trillede :))




tirsdag den 7. august 2012

En lækker sommerkage

Når det er sol og sommer er jeg ikke til alt for tunge kager, og denne opskrift synes jeg byder på lidt af hvert.
Det er en opskrift jeg selv har strikket sammen af flere forskellige sommer lækre kager:

Opskriften er til en bradepande størrelse.

Bund:
12 ægehvider
600 sukker
1/½ tsk eddike
200 g hvid chokolade (evt. hvid rittersport med nødder)
Bages ved 110 grader varmluft i ca 1½ time. (jeg har ikke en præcis tid da jeg ikke nåede at bage min færdig )

Pisk æggehviderne stive.
Drys halvdelen af sukkeret i imens der stadig piskes, og tilsæt eddiken. Bland resten af sukkeret i og pisk til marengsen er sej.
Hak chokoladen fint og vend den i.
Hæld i en bradepande med bagepapir, og glat overfladen.

Afkøl bunden inden du prøver at tage den op af bradepanden da den nok krakellerer.

Pynt:
Kagen pyntes lige inden servering da marengsen ellers smelter.

5 dl. piskefløde
5 dl. creme fraise ca.

Pisk fløden til flødeskum, og vend creme fraisen i - tag lidt af gangen og smag undervejs. Tilsæt evt. lidt vanilie.

Hæld cremen ud over kagen og pynt med bær på toppen.

(Jeg har desværre ikke et ordentligt billede af min kage, det hele gik lidt stærkt :) - billedet er af en tidligere kage, men med samme "pynt" )


mandag den 6. august 2012

Lækker "tilbehørs"brød

Min svigermor har bare den bedste opskrift på brød til maden - den fungerer perfekt til suppe eller i stedet for flute - den er let og luftig men stadig med lidt bid.
 - OG vigtigt, det er NEMT..

Ingredienser til ét brød = en bradepande.

20 g.gær (jeg brugte 25 syntes det var nemmere)
1 L vand.
1,3 kg mel - helst rigtig god mel f.eks. økologisk.
3 spsk. salt.

Vand og gær blandes, og mel og salt æltes i.
Hæver natten over i køleskab.
(Jeg havde glemt at det skulle hæve natten over, så mit fik 5 timer i stuetemperatur - pas på, det hæver MEGET)
Hæld det ud i en bradepande og bag det ved højeste temperatur i ca. 20-35 minutter.
I min ovn hedder det 275 grader.
Du skal huske at stille en skål vand ind sammen med brødet, og holde øje med brødet - når det har fået farve er det færdigt.

Det lyder næsten for nemt - ik'?

Jeg har endnu ikke prøvet at ændre på opskriften, men skal klart prøve en med lidt ekstra grot salt på toppen, evt. lidt oregano og lidt olie - mums.

Kom endelig med input hvis I prøver opskriften.

Weekend tanker..

Har i weekenden været travlt optaget af at fejre min egen lille milepæl. I den forbindelse kommer der snarest et par opskrifter herind. En nem velkomstdrink, en dejlig kage, og helt helt igennem fantastisk brød til tilbehør.

Men inden da, så skal I lige have et par tanker om gaver...
Jeg elsker gaver der er tænkt over, gaver der ikke går 100 efter ønskesedlen. Altså der skal jo ikke misforstået, et gavekort til en butik man ofte bruger er jo også helt igennem fantastisk :)
Men de gaver der giver et ekstra lille smil på læben.
Det er for mig M&M's i fodboldholdets farver, køkken ting som er udover dem man har ønsker sig, eller et slotsophold.
Fik også en kurv med div. fiske konserves... Lidt spøjst ved første øjekast men det var pakket sammen med et gavekort til en akvarie forretning... Gennemført siger jeg.

Det elsker jeg.

Jeg må se om jeg selv kan være lidt kreativ i næste weekend hvor jeg skal have fundet på 2 gaver...

fredag den 3. august 2012

Milepæle.

Milepæle i ens liv kan være flere ting, men vil for de fleste være en alder, typisk de runde fødselsdage fra 30 år og frem.... Der er jeg nu!

Gisp, om mindre en en uge bliver jeg 30 år... Det er lidt vildt synes jeg, og giver lidt kriller i maven.

Det rejser også det store spørgsmål, nåede jeg det jeg ville nå inden jeg blev 30 ? Hvis jeg lever til jeg bliver 90 år så ja, dør jeg i morgen (7-9-13 og alt det der) nej så gjorde jeg nok ikke.

Med udgangspunkt i det første, hvad ville jeg have skrevet som ung på en "det skal jeg opnå inden jeg bliver 30 seddel" ? Alt afhænger jo nok af min alder og hvilken periode jeg var i mit liv :/ men - jeg ved at familie altid har stået højt på min seddel, jeg ville have en dejlig lykkelig familie.
Jeg ved også at karriere har stået højt, så jeg ville nok også have et punkt med job.
Så tror jeg faktisk ikke at jeg har haft andre specifikke ønsker til de ting jeg ville opnå, og selvom det virker som enkelte ting, så kræver familie og karriere en del.
Men for at opsummere, JA jeg har nået hvad jeg ville, jeg kan træde ind i 30'erne med oprejst pande.

Men jeg træder også ind i 30'erne med nye mål.
1. Opret hold lykkelig familie og job.
2. Få rejst mere og oplevet mere
3. Opdrag mine børn til gode drenge

Jeg kan godt se jeg ikke har de store krav til mit liv og de vilde ønsker og mål, for mig er der en ting der er vigtig ved hver milepæl:
Er jeg og de nærmeste omkring mig lykkelig ? Hvis Ja, så har jeg opnået alt jeg ønskede på denne jord :)

torsdag den 2. august 2012

Den charmerende cyklist...

Står op i morges, gør mig klar og tager tøj på - pakker pænt arbejdstøjet i tasken og tager den nærmeste bluse på. Den var på vrangen men tænkte jeg alligevel skulle have jakke på. Håret er ikke sat da der kommer cykel hjelm på, og sminken må også vente.

Smækker børnene i traileren og okser afsted mod institutionen. Efter 5 minutter går det op for mig at det er varmt i dag (det var det der med vejrudsigter jeg ikke var god til) smide jakken er ikke en mulighed, har på dette tidspunkt sikkert sved pletter og så var der det faktum at blusen vendte på vrangen..

Jeg lider i varmen og når institutionen. Håber pædagogerne bærer over med mig og siger pænt farvel. Okser op til toget og stiger ind.

HER går det op for mig.. De intetanende medrejsende ved ikke at jeg lige har cyklet 5 km med børn, og at jeg har tøj, sminke og parfume i tasken. De ved heller ikke at der er bad og andrer faciliteter på mit arbejde.. Pludselig føler jeg mig ekstremt klam.. Jeg kan stadig ikke smide jakken - selvom deres indtryk nok var slemt nok i forvejen - så jeg står bare der og håber jeg ligner en "jeg cykler til arbejde" type, men tror ikke det virker...

I morgen tænker jeg bare lidt mere over hvordan min fremtoning er :)

onsdag den 1. august 2012

Bryllup med krav

Hvor mange krav kan man som kommende brud og brudgom tillade sig, at stille til sine gæster?
nogle vil klart mene alle dem man selv ønsker, mit bryllup min dag. Andre vil nok mene at man bare skal være tilfreds med at gæsterne dukker op.

Jeg kender en som kender en, deres bryllup er fyldt med krav. Der er meget streng dress code, kvinder skal komme i kjole, og der er flere farver de ikke må bære. De har krav til deres gaver, hvad de vil have, og udtalt hvor meget de forventer at folk giver i gave - ja jeg kunne blive ved. Men er det okay fordi det er deres dag?

Jeg synes bestemt det er for meget, men jeg har fuld forståelse for at man har nogle forestillinger omkring sit bryllup, og for at åbne drømmebrylluppet må man styre det lidt. Det er vel okay at man fortæller sine gæster at man ønsker pæn påklædning, og at man udtrykker hvilke gaver man kunne tænke sig. Men så synes jeg egentlig også man bør stoppe der.
Man bør vel ikke blive skuffet hvis folk køber en gave man ikke ønsker sig (så frem den kan byttes) og man behøver vel heller ikke fortælle folk hvad de må og ikke må tage på af tøj, man må vel forvente at ens gæsternes voksne mennesker med en mening..

Personligt har jeg ikke holdt mit drømmebryllup, men kunne faktisk slet ikke forestille mig at jeg ville stille krav til mine gæster, men ville jo nok blive skuffet hvis de dukkede op i lyserøde joggin tøj uden gaver ;)

Facebook..

Synes at facebook har ændret sig i de år jeg har været på, fra at folk delte diverse små hyggelige status'er, til en salgs side og en se MIG side.

Når jeg kigger på min forside fyldes den med billeder folk synes godt om, billeder af køb,salg,gratis og status opdateringer der tydeligvis er tænkt nøje over, -dem der skal betyde noget meningsfyldt, vise hvor godt man har det, eller den klassiske "få læseren til at ønske mere" status.

Jeg kom på facebook fordi jeg er nysgerrig, fordi jeg vil se hvad andrer laver, og hvordan de har det - så jeg scroller ned af min skærm hver dag, blot for at kigge forbi alle de ligegyldige likes, blot for at se min granfætters børn bade, eller mine veninders glade opdateringer om ferie og andet - det er dejlige ting :)

Jeg har en dejlig gruppe derinde, det startede som en stor internet termins gruppe på en anden side, men endte med en mindre intim gruppe af veninder. Jeg har ikke set dem, talt i Tlf med dem eller SMS'et. Alligevel tror jeg vi kender hinanden rigtig godt, vi deler en masse, sjove hyggelige ligegyldige ting, og langt dybere spørgsmål. Den gruppe er hvorfor jeg synes facebook er fantastisk - tænk sig at jeg hver sag kan logge mig ind og "snakke" med 40 fantastiske tøser.
Vi griner, pjatter, fører dybe og alvorlige samtaler sammen, og vi deler hverdags spørgsmål. Vi kan debattere "højlydt" og give stille kram.
Vi er spredt over hele Danmark, ja sågar også i Sverige og Australien..
Til det er facebook bare en dejlig opfindelse.

Det er en ting mere jeg bruger facebook til, sladder.. Indrøm det piger, vi elsker alle god sladder og tager også imod dårlig sladder :) jeg er i en gruppe som sladrer om alle dem der deltager eller har deltaget i programmet "de unge mødre"
Jeg skriver ikke derinde, læser bare lystigt med, for hold da op hvor kan den hønsegård sladre :) det dækker lige lidt af mit sladre behov - skønt.

Nogle mener facebook forsvinder, andre at det består - uanset hvad så er jeg sikker på mit liv nok skal forblive det samme, facebook definerer ikke mig, det er bare en hyggelig opfindelse jeg er glad for :)