torsdag den 19. december 2013

Julehygge - juleteater og julebag.

Jeg elsker julen og elsker at have en masse julehygge i hele december, i år har der dig også været mega travl på job, og det giver lidt mindre tid til at nyde hyggen. Men vi prøver :)
Ungerne får kalender gaver fra Nissen og drillenissen er flyttet ind med farve i mælken og i grøden, og flere forskellige små ting.

Lørdag D.14 var jeg til juleteater i Ishøj, vi var der også sidste år, og kommer udentvivl også næste år.
Mine drenge på 2,5 og 5 år elskede stykket og var tryllebundet hele den time det varede. 
Teatret er ikke så stort, og med kun 4 skuespillere, men de er dygtige og høj som lav bliver underholdt med dejlige sange og et skønt spillet teaterstykke.
En varm anbefaling her fra.

Da vi kom hjem gik vi igang med kagebageri, elsker duften :)
Vi bagte klejner, pebernødder vaniljekranse og jødekager - og Marengs som Intet har med jul at gøre :)
Klejnernes opskrift er fra marias madside og kan varmt anbefales :)
Vaniljekransene er fra Mette Blomsterberg, og altid den opskrift jeg vender tilbage til :)
Jødekagerne var for alvor børnenes, de fik valget imellem alle udstikkere og fik selv lov at drysse kanelsukker på i deres mængder.

2 arbejdsdage tilbage og så vil jeg nyde hyggen og vores nypyntede juletræ.

Med ønske om en dejlig jul og et godt nytår.





tirsdag den 3. december 2013

Julefrokost, julehygge, varm kaffe og julemusik

Jeg har et kort øjeblik lagt lektierne lidt væk, jeg ved de ligger lige der og skal laves, men fredag blev min projektopgave lavet og afleveret, håber den bliver godkendt xxx lige for mig.!
Fredag aftenen stod på Julefrokost med job, en skøn aften på Crowne Plaza, havde nu fin sort kjole på, og lækre jule stiletter. Spiste, drak og dansede :)

Søndag stod på julemærkemarch en fast årlig tradition som er ren familiehygge med et godt formål- kender i det ikke så smut lige videre på nettet og læs :)
Min store søn på 5 gik 10 meget flotte kilometer, han var stolt og mor var stolt.

Igår mandag havde vi julehygge på job, alle havde deres børn med, vi malede på trylledej og foldede julehjerter, så julekalender og spiste aftensmad - ren hygge :)

Næste weekenden står på fødselsdag for manden, dernæst juleteater og julebag - elsker julen :)

Da min eksame ligger start Januar kommer jeg nok ikke udenom at få læst og læst og regnet en masse opgaver... Men det prøver vi lige at glemme :)

mandag den 25. november 2013

Mangel på tid, og vinteren kommer snigende..

Har ikke skrevet længe, og det beklager jeg.. Der er travlt på job, og er ved at tage et ekstra fag så jeg forhåbentlig kan læse HD 2.del næste år.. Selvom jeg lige nu næsten ikke kan overskue det...

I dag vågnede jeg op til et hvidt landskab, knitrende frost under mine sko og min cykel, december er nær sammen med alt det gode den bringer :)

Først har jeg Julefrokost på arbejdet, glæder mig til en hel dag hvor stress er afløst af glæde og dejlig stemning.
Første søndag i december er der julemarch, en dejlig tradition - kender i det ikke så læs om det på nettet, man støtter vores trængte julemærkehjem.

Når mit projekt er færdigt og afleveret håber jeg at få tiden til en masse julebag, glæder mig allerede til duften at vaniljekranse, brunkager og pebernødder :)

Så på gensyn i december :)

tirsdag den 12. november 2013

Frosne snegle og blind date med 5...

Jeg har før skrevet om min fantastiske gruppe online, i weekenden skulle en del af os mødes, flere af os havde aldrig mødt hinanden. Da flere skulle komme lidt langvejsfra blev vi enige om overnatning.
Det var med sommerfugle i maven og rystende hænder at jeg tog til Hovedbanegården og mødtes med de andre.
Men fuldstændig som sidste gang faldt alt bare i hak så snart vi så hinanden, så naturligt og skønt.
Vi havde en fantastisk dag, et brag af en aften, og en skøn morgen med brunch.

Og det bringer mig til sneglene.. Friske hjemmebagte snegle skulle der være til min brunch, men vidste at jeg ikke havde tid eller overskud søndag morgen.. Jeg lavede dem derfor fredag, inden jeg skar dem ud puttede jeg rullen i en frysepose og i fryseren. Lørdag nat tog jeg den ud af fryseren, og søndag morgen var den fast og nem at skære - måske hævede de ikke så meget, men de smagte helt som de skulle, lækre søde sprøde og varme mmmm.

I værtindegave fik jeg nogle smukke ting lavet af Camilla hun har denne blog http://myminmy.blogspot.dk/?m=1
Hvor hun laver en masse super lækre ting.



Besøg hende i weekenden i Frederikssund:



Jeg har haft en fantastisk weekend som stadig sidder i kroppen, smilet vil ikke forlade mine læber når jeg tænker på de her fantastiske veninder som nu ikke kun er i cyberspace - jeg er beriget 😊

søndag den 20. oktober 2013

Søndags hindbærsnitter

Har i dag lavet lækre hindbærsnitter, mums siger jeg bare.
Brugte opskriften fra Mette Blomsterberg:
http://www.dr.dk/DR1/det-soede-liv/Opskrifter/2010/uds_7/20100615141105.htm 
Brugte dog 1 hel stang vanilje, og stak kagerne ud i fine runde inden jeg bagte dem, fik 10 flotte :)

Jeg anbefaler en dobbel portion ;)

Andet er der vidst ikke at sige, opskriften er lige til og det tager ingen tid at lave dem.


mandag den 14. oktober 2013

Tager mennesker også vintersul på ?

Jeg synes min vægt er hoppet lidt op, ikke meget og ikke "alvorligt" men nok til at tallet på vægten genere mig, og til at de stramme bluser ikke sidder helt godt..
Men jeg er ikke sikker på jeg for alvor gider gøre noget ved det nu... Altså jeg satser på mindre brød til frokost i løbet af ugen, og supplere med lidt gnavegrønt, men alle de dejlige efterårs/vinter hygge ting som varme boller, snegle og kager har jeg ikke lyst til at slippe..
Når det er køligt og mørkt kan en varm bolle og en kop te virkelig tænde en livsgnist i mig, og den gnist er vigtigere en tallet på vægten.
Så jeg hopper i mit vintersul, sørger for at sulet ikke bliver for meget, og nyder efterårets rusken.

God mandag :)

torsdag den 10. oktober 2013

I biffen - Kvinden i buret

Jeg er stor fan af Jussi Adlers bøger om afdeling Q og har slugt dem alle sammen, så stor var glæden da filmatiseringen kom.
I går tog jeg i Imperial og så Kvinden i buret.
Desværre sidder jeg ikke med den store hurra oplevelse... Jeg syntes filmen var god, den var sjov, spændende og uhyggelig...men. Jeg ved ikke helt hvad, men jeg manglede noget, måske er det fordi 2 timer bare ikke er nok til at filmatisere den..? Der var skåret en del ned omkring hvordan kvinden i buret lever, det var okay, syntes de havde formået at få de rigtige følelser frem.
Jeg tror det var hele opklaringsarbejdet som måske gik en tand for hurtigt og måske for let..
Som altid har man nogle billeder selv i hovedet efter en bog, og der var nogle karakterer som ikke lige passede ind i mine ideer.
Den ene er Meretes hjerneskadet lillebror, hos mig var han en lidt tyk tæt stærk dreng, og med et andet udtryk.
Den anden er hoved personen, Carl er for mig ældre tykkere og mere slidt.
Men fælles for begge er at jeg syntes de spillede deres roller fantastisk, Nicolaj spillede rollen rigtig godt, og fangede hos mig mange elementer af Carl Mørk.

Alt i alt en rigtig rigtig god film, hvor jeg bare mangler det sidste. 

mandag den 7. oktober 2013

De mest fantastiske snegle :)

Jeg er stor fan af kager og bagværk der smager fantastisk, men som ikke kræver alt for meget...
I går fik jeg vildt lyst til kanel snegle, og kom i tanke om min blog veninde havde en lækker endnu ikke afprøvet opskrift - fik købt ingredienser og så i gang.
Det første gode var er have 1 opskrift til 2 forskellige slags, det er lige mig :))

Jeg fik ikke helt 48 snegle men tæt på, enkelte blev også skåret for tykt.. 
Men hold nu op de var lækre.
Kan godt se hvor jeg vil ændre lidt hist og her til min smag, men de er perfekte som de er, og det var selv når jeg endte med at glemme nødder og perlesukker, som sikkert giver en endnu lækre finish.

Mums
http://myminmy.blogspot.dk/2012/10/om-muligt-endnu-bedre.html?m=1

http://myminmy.blogspot.dk/2012/10/om-muligt-endnu-bedre.html?m=0

tirsdag den 1. oktober 2013

Efterår...

Så har efteråret sneget sig ind på mig, jeg trænger til ild i brændeovnen, varm kaffe og lækkert brød.
Jeg håber jeg de næste par måneder kam smide en masse lækre opskrifter på boller og brød :)
Imens nydes den blå himmel med gå ture med drengene og varme i stuen :)

lørdag den 21. september 2013

Banankage

Så fik jeg lavet banankage - takker Sarah for en side med lækre opskrifter. http://www.sarahskager.dk 

Lavede banankage med krydderier (uden ingefær, det havde jeg ikke)
Og "alm" banankage.
Her udelod jeg nødder og puttede istedet Chokolade i :)

Begge kager er lækre og smager godt, krydderkagen smager mindst af banan, og den alm skulle i min ovn have mere en krydderkagen, begge fik dog lidt over 1 time.


Nemme lækre koldhævede morgen boller

Så fik jeg prøvet en ny slags koldhævede boller, og de var mega nemme og lækre.
Tror dog de bliver lidt tørre hvis man gemmer til dagen efter :)

Inspiration til opskriften er fra verdens bedste brød.
10 G gær
3/4 dl vand
2 æg
1/2 tsk salt (personligt vil jeg nok tage 2tsk)
1/2 tsk sukker
350 G mel
100 G smør.

Rør gæren ud i vand, tilsæt æg, salt og sukker.
Rør halvdelen af melet i, og rør dejen blank.
Rør fedstoffet blødt og tilsæt det sammen med resten af melet.
Lad hæve natten over i køleskabet.

Tag dejen ud, ælt hurtigt igennem.
Del i 12 rul til boller og læg i muffinsforme.
Efterhæv i 45 min
Bag 5-10 min ved 250 grader.

fredag den 20. september 2013

Lørdag og bage dag igen :)

Så er der sat en ny slags koldhævede boller i køleskabet, er super spændt på resultatet :)

I morgen skal der udover boller bages 2 slags banan kager - mums

Håber på lækker update søndag med gode opskrifter.

God weekend.

torsdag den 19. september 2013

Pirat kage - 5 års fødselsdag..

Ja så blev min store dreng 5 år, og det skulle fejres med en pirat kage.
Jeg er yderst tilfreds med dens udseende, men kan mærke at jeg skal bevæge mig lidt væk fra de traditionelle lyse bunde med hindbær og choko mousse... Næste gang skal der prøves noget nyt 😊 

Billeder skal I ikke snydes for:




torsdag den 5. september 2013

Lørdag var store bagedag..

(Ældre indlæg fra før ferien)
Jeg fik bagt bløde pølsehorn og boller

Bollerne er samme dej og er en lækker blød bolle - der dog bliver noget tør på 2.dagen. Jeg sørger altid for at have lidt dej i overskud og laver 3-4 boller jeg trykker et dybt hul i bollerne og fylder det med syltetøj - det er et kæmpe hit hos ungerne.

Så bagte jeg grove boller (koldt hævede) og grove pølsehorn

Og sidst lidt lækre knækbrød - denne gang købte jeg bare en pose færdig blandede kerner - tilsatte mel vand olie og salt - mums
Skal have fyldt mit lager op igen så jeg har alle de forskellige typer korn og kerner i skuffen :)



Opskrifter på pølsehorn og boller findes under opskrifter herinde :)


Sunwing, Lollo og Bernie...

Vi havde taget turen til det obligatoriske sunwing hotel med Lollo og Bernie, det så godt ud på billeder, og meget børnevenligt. Min første tanke var faktisk at de det Lolle og Bernie nok ikke ville spille en rolle, og at vi i øvrigt ikke havde brug for alle de forskellige muligheder der var for at aflevere vores børn til diverse lege..
Noget af det måtte jeg sande ikke var korrekt.
Lollo og Bernie var et KÆMPE hit, børnene lyste helt op når de kom og det falmede ikke ugen over.
Vi havde ikke behov for at aflevere børnene, men en af de sidste dage var der noget skattejagt den store nok trods alt havde syntes var sjovt, men vi hyggede i poolen, på legeplads kølede af på værelset og nød tiden sammen, men havde man haft 2 uger kunne en aktivitet eller 2 godt have været en mulighed.

Om aftenen var der bamseshow, mini disko og Lollo og Bernie - en perfekt afslutning på dagen, ungerne elskede det og vi sad og fik en afslappende drink imens - med vores all inclusive var der nok af drinks til os og børnene at vælge imellem. 

Maden på hotellet var okay, men blev mest brugt til "bare" at blive fodret af, de gode mad oplevelser fik vi uden for hotellet, men med trætte børn det knap gad spise så var det nu meget rart.

Vi havde en fantastisk tur, og de shows guiderne lavede (dem vi så) var i høj klasse og underholdende. Vi overvejer klart sunwing med Lollo og Bernie igen til næste ferie med ungerne..

Ps skal nok vende billedet når jeg får tid ;)
- nu banker hverdagen på og jeg er retur på job.

tirsdag den 3. september 2013

Så er jeg tilbage...

Tillod mig vidst at lade bloggen stå helt helt stille og nød min ferie, men nu er jeg tilbage :)

- de næste par indlæg vil handle om vores ferie en anmeldelse af spies - sunwing resort med Lollo og Bernie og alt hvad der der til kommer, lidt snak om Cypern mad mm.

Jeg skrev et indlæg på et tidspunkt om Alwill og hendes lækre design, den lille overraskelse var en barsels gave til min veninde, et par fine bukser til deres lille pige, og et par storebror shorts til drengen (jeg tror og håber det hitter hos dem :) )- jeg elsker hendes design, kvalitet og sygning er også helt i top, så mon ikke der bliver købt lidt mere på sigt... :)

Ellers så tæller vi ned til at den store bliver 5 år - tiden flyver bare af sted, vi kæmper med at finde på gode ønsker til drengen der har (næsten) alt, og ikke bare ønsker sig ting helt ukritisk. Heldigvis hitter LEGO altid, nu er det lego chima, Ninjago, og superheroes, og eller Avengers, Hulk, Ironman og Thor - så mon ikke der bliver en del gaver i den stil ;)

Vi har i år holdt 3 ugers ferie sammen, det er længe siden det er sket og vi har elsket det :D - de første 1½ uge ca. var vi hjemme med besøg i legejunglen, zoo og ellers har den store virkelig øvet sig på sin cykel som han er blevet mega sej til :)

Inden ferien for alvor blev skudt i gang havde jeg fødselsdag, fik en ny brød bage bog, så håber at få afprøvet nogle opskrifter snart så jeg kan ligge lidt inspiration op :)

Inden vi rejste spiste vi Pulled Pork, vi lavede det efter en lækker opskrift, alt lavet selv inklusiv bollerne, super lækker mad til 2 dage inklusiv gæster - har I ikke prøvet det endnu, så prøv det - bare en gang :)
Jeg tog opskrifter fra blandt andet Marias mad side (der skulle være et link et sted på min blog til hendes blog ) - Bollerne fra hende blev super super lækrer :D

mandag den 5. august 2013

LCHF-det "nye" hit..

Jeg kan lige så godt sige det med det samme, det her bliver ikke et "hvor er det fantastisk" indlæg..
- jeg har læst og forstået grund principperne, og kan dybest set også sagtens se en masse fornuft i det, jeg kommer bare aldrig til at leve sådan.. Jeg kommer ikke til at undvære ris pasta og bløde boller, men i min hjerne må man spise alt med måde.
Jeg bliver mega provokeret når opskrifter hedder fiskefilet med pomfritter, og opskriften på pomfritter består af selleri eller andet som overhovedet ikke smager i nærheden af pomfritter, når kartoffelmos består af blomkål osv osv...
Det er fint med alternativer, men så kald det det...

MEN det jeg vil tag med mig i mit liv, er mindre sukker, færre kulhydrater, og mere fedt... Forstået på den måde, at jeg tror man er blevet for fedtforskrækket..! Jeg kan læse mig frem til, at opskrifter med mere fedt mætter mere, og hvis det mætter mere spiser man mindre..på den måde bør det stadig være muligt at holde kcal forbruget lidt nede, men uden at lide nød, og samtidig måske også elske maden mere..
Jeg skal ikke tabe mig mere, som sådan, men jeg skal bestemt heller ikke tage på, så jeg prøver generelt at undgå kager og slik, og tænker over hvad jeg spiser, men med nogle ting skal jeg nok til at genoverveje.. I dag havde vi rester af madpandekager oksekød mm. Jeg havde 1 pandekage tilbage, men massere af fyld, før ville jeg nok kun putte en smule i min pandekage og lege at jeg blev mæt, for derefter at få proppet andre mærkelige ting i hovedet inden sove tid.. I dag fyldte jeg den med alt kødet  og godt med creme fraise, følte mig ret mæt i forhold til dagen før hvor jeg spise 3.. Så mindre brød i dag, ikke dårligt :) spise lidt koldskål med massere af müsli, det er sikkert heller ikke helt sundt, men alternativet havde været kammerjunker, så tror stadig det var et bedre alternativ. 
Jeg har lige afsluttet dagen med et stykke ristet rugbrød med en god skive ost på.

Det kan godt være man kan smide en masse kilo og få en masse overskud ved at gå over til lchf eller paleo mm, men personligt er det bare slet ikke mig.. Men det skal jo ikke stoppe en fra at hapse opskrifter eller tanker og ideer.. :)

Ønsker man at lære mere om LCHF se opskrifter mm så bør man tjekke www.madbanditten.dk 

Her vil der fortsat være kager med mel og sukker, boller fyldt med hvedemel, andre "farlige" opskrifter :)

torsdag den 18. juli 2013

Styr dit stress kvinde..

Skulle med toget i morges som altid, og inden jeg når op til toget hører jeg høje stemmer. Da jeg kommer op på perronen kunne jeg se en mand med en kuffert, hans kone og deres datter, hun har vel været en 15-16 år.
Toget er så småt på vej ind, men der er stadig tid.
Datteren prøver at tjekke ind imens hendes rejsekort stadig ligger i tasken, og der driller lidt.
Her bliver mor stresset..
Hun råber "tag den nu ud af tasken.." Og da datteren løber hen til en anden stander (tæt på og stadig i ok tid) kan jeg bare høre hendes mor gentagende råbe hvor er du dum - tag den nu ud - hvor er du dum...
Datteren tjekker ind og de kan roligt gå ind i toget.
Argh stress lige much vil du..
Vi kan alle blive stresset og råbe, men jeg syntes de havde rigeligt tid, og så er jeg bare så meget imod at man bruger ordet dum...!
Jeg håber de stresser lidt ned når de er kommet på ferie ;)

lørdag den 13. juli 2013

20.000 ... Wow

I dag blev der kigget på min blog for 20.000 gang.. Wow det er lidt stort :)

Sommerferien er længe væk... Men sommeren er her

Der er desværre 1 mdr + til jeg har sommerferie, til den tid er sommer og sol sikkert ved at gå på hæld - men heldigvis har vi en uge på Cypern at se frem til, så jeg overlever.
Imens nyder vi vores aftner med sol og vores weekenden :)
I dag lørdag står den på sol hygge i haven og store bage dag.
Vi skal bare pølsehorn (2slags) boller (2slags) og knækbrød.

I morgen står den på vores årlige bonbonlands tur med børnene deres faster og deres gudforældre - ren rå-hygge :)

torsdag den 11. juli 2013

En hårrejsende oplevelse..

Da jeg kørte med toget forleden, blev min opmærksom leddet hen mod en dame der sad skråt overfor mig.
Jeg tror først det var de udslidte Jesus sandaler jeg kiggede på først, så så dr behåret underben, og først da mit blik kom højere op, gik det op for mig at det var en dame/kvinde.
Jeg var lidt chokeret, kender ingen kvinder mere som ikke lige barbere deres ben bare 1 gang om ugen som minimum, men har sad en dame som ikke havde barberet ben i årevis.. 
Da hun rejste sig og gik kunne jeg se hele hendes ben, fra midt på låret og ned. - hun havde jo mande behåret ben.. :oO store sorte lange hår...

Jeg var helt i chok. Det er jo heldigvis noget man selv vælger - det der med at barbere ben, men havde bare aldrig siden 1980/85 set nogen med så ubarberet ben.. Wow.

mandag den 8. juli 2013

Børn af den teknologiske verden

Hvor mange gange hører man ikke at nutidens børn ser for meget tv og spiller for meget computer ? De beskyldes for ikke at kunne bruge deres fantasi og for at være for stille siddende.
Vi er en teknologisk familie, vi elsker vores tv, iPad, iPhones og vores computer, ja vi har sågar robot støvsuger og robot gulvvasker.
Men det betyder ikke at vi ikke kan bruge hele dagen i haven, gå eller cykle ture, oh det betyder slet ikke at vores børn har mistet evnen til at lege - i går var et meget klart billede på dette:

Børnene havde været på besøg hos deres farmor, og kl.13 kom de hjem - har havde vi i forvejen hentet mandens gamle LEGO fra loftet og havde samlet 80 % af et stort sørøver skib (læs de sidste 2 timers børnefri blev brugt på at samle LEGO) - alt foregik selvfølgelig udendørs.
Den store dykkede straks ned i lego'et og forsvandt i hans egen verden - han fandt hurtigt nogle ting han kunne bruge og hans LEGO mænd kom på sejltur og køretur rundt i haven og op på legetårnet hvor de holdt fødselsdag.
Den lille begyndte at bygge huse og med lidt hjælp (er kun 2) fik han også brugt timer på det.
Dagens leg var afbrudt af lidt vand leg, aftensmad og er aftenbad - men al tid i mellem gik med lego'et, det var det sidste den store legede med inden han gik i seng, og det første da han stod op :)

Intet tv telefon eller lign. Bare ren lækket sommer hygge med fantasien i højsæde.
Elsker sommer bare lidt ekstra :)






søndag den 7. juli 2013

Nachos hygge - "Tanja" style

Min veninde kom en dag og hyggede sammen med os, og til det stod menuen på nachos.
Det var første gang vi spiste nachos hjemme, så det blev bare noget helt specielt for os :)
Hvis jeg spørger Tanja i dag, siger hun at "opskriften" var anderledes, men vi husker den sådan her:

En stor tallerken pr person.
Først fyldes bunden med hakket iceberg salat.
Derefter hakkes løg, og tomat og blandes med olie salt og peber.
Dette spredes ud over salaten.

Her klaskes der så guacomole eller creme fraise på.

Kyllinger stykker marineres og steges.

I et fad portion arrangeres nachos, kyllingen ligges på, og så ost på toppen.
Det smides i ovnen til osten er smeltet.

Så tages portionen og anbringes oven på  salat og tomat/løg.

Velbekomme. 

Dette er uden tvivl vores foretrukne hygge mad når ungerne ikke er hjemme.



fredag den 5. juli 2013

Sommeren kommer snigende..

Kalenderen siger den allerede er her, men jeg er ikke helt overbevist...
Et par dage hist og her hvor man har kunnet smide alt tøjet og sole sig er ikke nok for mig.
Det hænger nok også sammen med at jeg ikke har ferie endnu, men uanset hvad, så kan jeg nu mærke at sommeren er på vej.
Jeg kan dufte det.... Alt der springer ud, nyklippede hække og nyslåede plæner, og grillen der startes op om aftenen. Det hele sammen dufter af sommer :)
I næste uge skulle vejret følge med, jeg glæder mig. Jeg har stadig ikke ferie, men hvis jeg kan cykle hjem i kort ærmer og opsmøgede bukser så er jeg lykkelig :)
I næste weekend skal vi til bonbonland, vi håber på lækkert vejr, og få mennesker ha ha :)
Det er en tradition vi har startet op, og handler ikke kun om at prøve ting, men om generelt at have en skøn og hyggelig dag sammen.

Jeg ved jeg får sommer i år, for i år rejser vi til Cypern, og jeg glæder mig usandsynlig meget:)

Jeg ønsker jer alle en fantastisk sommer.


søndag den 30. juni 2013

Lækkert design :)

Jeg har fundet en side på Facebook via min ene "mødregruppe" hvor en skøn kvinde syer det mest fantastiske tøj.
Siden hedder AlwiL ... 
Jeg har bestilt et par shorts til den lille, og noget mere som er en hemmelighed...
Jeg glæder mig meget til det kommer med posten, for på skærmen ser det super lækkert ud.
Find hendes side på Facebook, i vil ikke fortryde det (jo måske økonomisk ;) )

Der kommer en Update når tøjet er kommet :))


Søndag :)

Ja I har fanget den ikke - nu er jeg i mit søndags humør igen ;)
I dag når vi dog nok ikke det helt store, vi fejrede min svigermors fødselsdag igår, med hyggelig brunch ude og grill aftensmad hjemme Mmmmmm SÅ lækkert. Men i dag er vi trætte - manden er taget på job, og huset er bombet...
Der er fundet dyner og madrasser frem i stuen, der er taget hjemmebagte boller ud af fryseren, og lavet te - og så er det selvfølgelig tegnefilm på flimmeren.. 
Vi skal selvfølgelig have muget ud hjemme, og måske gå en lille tur, men ellers så står den faktisk på ren rå-hygge i det lille hjem :)

onsdag den 26. juni 2013

Duften af baby..

Har lige været på barselsbesøg - hvor er det fantastisk :)
Man bliver så glad og positiv når man ser nybagte glade forældre og deres lille guldklump som bare sover dagen væk- alt mit stress fra job forsvandt lige så stille imens jeg nød en kop te og så på baby :)

Jeg er ikke skruk, vil ikke have flere børn, og gider egentlig ikke at dikke dikke i flere timer, men lige at holde denne lille klump glæde, og mindes den tid- ja det giver fornyet energi hos mig.

Stort tillykke til alle nybagte forældre landet over, pas godt på de små nye, det er ikke for sjov vi betegner dem som guld ;)

Billedet er lånt fra Google.

søndag den 16. juni 2013

Grænseoverskridende .... På tur med "fremmede" mennesker.

I går var en grænseoverskridende dag, jeg kørte fra Sjælland til Jylland sammen med 2 voksne og 3 børn jeg ikke havde mødt før, for at mødes med ca. 8 andre voksne + børn vi heller aldrig havde set...

Hvorfor tænker du???

Der var en gang....
En hjemmeside som hed Minmave, der var der en gruppe med kvinder som ventede barn samtidig med mig - årene gik og nu er vi ca 40 kvinder der har fundet hinanden på facebook hvor vi deler så godt som alt. Jeg har nævnt dem før ;)

Vi startede lørdag med at blive hentet, og kørte 3 voksne og 4 børn afsted til Jylland - ca 2 timer og så var vi der.
Vi mødtes med de andre i madsby legepark hvor vi fandt et godt bord med udsigt til legepladsen. Her plantede vi os, med kaffe, kage, pasta salat, pølsehorn pizzasnegle, frugt og drikkevarer.. Og sikkert meget mere :)
Stemningen var god fra start til slut, vi hyggede og grinede og børnene drønede rundt og legede - enkelte gange kiggede vi lige op og vinkede og gav thumbs up til vores legende børn ha ha - vi kørte med toget og sejlede med båd, og besøgte gederne.

Jeg tog afsted med følelser der spændte fra nervøsitet, skrækslagende, spændt og glæde - alt i alt en grænseoverskridende ting.

Så snart jeg satte mig ind i bilen forsvandt de første følelser af nervøsitet, og da vi kørte ind på parkeringspladsen føltes det hele næsten naturligt - da vi kom hen til de andre forsvandt al nervøsiteten og det hele føltes så naturligt, det var jo mennesker jeg "snakkede" med hver dag og det kunne jeg mærke.

Min søn elskede at lege med de andre selvom han ikke kendte dem, og han glæder sig allerede til næste år.

Jeg er glad for at jeg tog springet, og elsker min gruppe og vores sammenhold endnu mere nu :)

onsdag den 12. juni 2013

Elsk dig selv men...

Kig nu i spejlet!
Jeg er måske lidt dobbeltmoralsk, men so be it.!

Jeg er fortaler for at man ikke skal dømmes på udseende, og at man kan være smuk uanset størrelse, farve, bryster eller ej. Men...

Jeg bliver aldrig fan af folk der enten er ligeglade, fejlinformeret, eller mangler et spejl...
Forleden så jeg en kvinde i en alm T-shirt, tydelig uden bh med en taske som lige skar imellem de 2 lange flagrende bryster med strittende vorter... Fred være med det, men hold nu op det var ikke pænt...

I morges gik en ung pige forbi mig, tydelig overvægtig med størstedelen på maven, men... Hun havde små shorts på som sad stramt under maven, og en stram tynd bluse på. Hun var en køn pige, men i det tøj så hun bare endnu tykkere ud - og jeg kan ikke lade værd med at tænke at der må have været et hav af alternativer der havde klædt hende bedre.

Som sagt måske dobbeltmoralsk, men jeg forstår nok bare aldrig hvorfor nogle går i tøj som tydeligt ikke er pænt til deres kropstype... Måske synes de det er pænt, måske har de ikke andet, og sidst måske bare fordi de kan... Og det skal de have lov til :) - så har jeg lov til at synes det ikke er så pænt ;)

lørdag den 1. juni 2013

Tanker...


Hvorfor skal der være så meget had/jantelov/brokken eller hvad vi skal kalde det - over andres udseende?

Ord som: nu får tynde piger jo bare mest opmærksom,det er da et faktum.
Eller: hvorfor vil hun dog være så tynd, hvorfor får hun lavet bryster/tænder/læber, bare for at få opmærksomhed..
Eller: elsk nu bare dig selv som du ser ud, hvorfor skal vi alle ligne modellerne.

Og så videre og så videre.

Jeg er jo enig i tankerne bag flere af sætningerne, men har I nogensinde tænkt mere over de ord ? Eller hvorfor folk taber sig, ændrer sig - eller ikke taber sig..?

Jeg vil gerne tabe mig lidt mere, strammes lidt op, og ja som mine tidligere indlæg skriver har jeg fået lavet bryster.! Jeg har stiletter på på arbejde og kan lide at se pæn ud MEN! Jeg er jo ikke en dårligere person, jeg er ikke en dulle på 40 kg med kæmpe kasser og en stram røv - og vigtigst - jeg kan godt se på en flad brystet overvægtig pige at hun er smuk!
At man ændrer sig kan ene og alene være for egen skyld- og behøver ikke at have med medier og omgivelser at gøre, men selvfølgelig spiller det man ser da en rolle.

Og hvorfor skal kommentarer som: jeg synes hun er for tynd svares med: du er bare jaloux/misundelig... Øh nej.

I min elskede gruppe på nettet har vi en mor som træner og træner, jeg synes hun er imponerende. Jeg synes ikke nødvendigvis at det er pænt - altså jeg vil ikke se sådan ud, men jeg kan godt se at andre ser det smukke, og jeg anerkender hendes meget hårde arbejde. 
Hun ved godt når hun ligger billeder op at  vi ikke alle synes at det er pænt at se sådan ud, men vi svarer med respekt, og anderkendelse af at det hun vil opnå er hun på vej til, og at hun er smuk som hun er. Flere mener hun har drømme kroppen, men det er okay at være uenig uden at være misundelig.

Man kan også være blevet mobbet og derfor måske har gjort en ekstra indsats for at ændre udseende, eller måske mobbet så meget at modet til at tabe sig og troen på det er forsvundet.

De få ord sagt eller skrevet menes måske ikke så hårdt som de rammer.

Jeg synes alle typer mennesker kan være smukke - og er man glad for sig selv, har selvtillid og selvværd skinner det igennem.

Jeg har haft ting der har generet mig, og nu har jeg ændret dem - jeg er stadig samme person, bare med lidt mere glæde over mig selv :)

torsdag den 30. maj 2013

Må man elske sine børn på afstand ?

Jeg elsker at observere mine børn, elsker når de finder en god leg selv eller med hinanden, og har det bedst sådan. Er det okay ?
Skal jeg ønske at drøne ned og bygge med LEGO sammen med dem eller køre ræs med bilerne ? Eller er det helt okay bare at stå og nyde det/dem ?

Jeg trækker vejret helt ned i maven og mit sind fyldes med glæde, og jeg kan se mine børn er glade - så er det vel helt okay ? :) det håber jeg.

søndag den 19. maj 2013

Pause.... Og kager...

Jeg er ikke så meget bloggen lige for tiden, først fyldte min søns 2 års fødselsdag en masse, i morgen spiller mit ❤ hold overlevelseskamp i superligaen, og sidst men ikke mindst står den på plastik fantastik på tirsdag.. Shhhh det er lidt hemmeligt :)

Lørdag fyldte min søn 2 år, dagen var fyldt med solskin ikke kun fra oven men også i sjælen :)

Jeg havde bagt 2 typer boller (mine grove og mine fødselsdags boller) 2 slags kager, min strawberry spunge cake og en choko bombe. Mississippi mud pie choko snask smarties og kitkats :) mmmmm

I får lige et par billeder :)


søndag den 12. maj 2013

Luftige kager

Så fik jeg knækket koden med hvordan mine bunde ikke bliver tunge og bastante.
Jeg læste et tip på nettet om at sørge for at æg og sukker ikke var iskolde, men evt  ligge æg i lidt varmt vand, og forsigtigt varme sukker lidt op uden det smelter.
Derudover så sørgede jeg for at piske æg og sukker længe, og kun vende de tørre ingredienser i.
Egentlig let og lige til :)

Har lige bagt en ny strawberry sponge  cake som ligger i fryseren indtil den lille fylder 2 på lørdag <3

tirsdag den 7. maj 2013

Lækker sommerkage - strawberry sponge cake

Sponge cake

4 æg
2 kopper sukker
1 spsk vanille
1 kop sødmælk
1/4 kop smør
2 kopper mel
2 spsk bage pulver
1/4 tsk salt


1. Pisk æg i 4 min i maskine.
2. Hæld sukker i og fortsæt med at piske i 4-5 min.
Tilsæt vanilie.

3. I en seperat skål si de tørre ingredienser.
bland i æg og sukker, rør i lav hastighed til det lige er samlet.

4. I en kasserolle varm mælk indtil smør er smelter. Blandes med det andet, rør kun lige sammen.

5. Hæld i form.

6. Bag ved 160 g
Jeg bagte af 10 min af gangen indtil den var fast, ca 40-50 min.

Jordbær spunge cake:
Jordbær pure:
Kog og blend ca.400g jordbær - tilsæt evt lidt sukker.

Tilsæt 1/4-1/2 af jordbær pureen i dejen, og i stedet for 2 kopper mel, brug ca.3.

Alt blev lavet lidt på slum og uden opskrift, derfor er meget i ca...

Når kagen køler ned, pisk 1 bakke philadelphia ost (200g) med 1 dl flormelis ca og tilsæt jordbær pure - sørg for at det forbliver cremet og ikke bliver flydende.

Når kagen er kold skæres den over så man har 3 bunde.
Smør jordbær creme imellem lagene og på toppen.

Pynt evt med friske jordbær.

Tip:
Tilfør rød farve til dejen så virker den mere jordbær agtig.

Kan også laves i muffins.

Er sikker på at stykker af frisk jordbær vil gøre kagen friskere.



søndag den 28. april 2013

Lækkert med fri-dage :)

Vi har nydt den lange weekend, hygget inde, leget ude og gået ture :)
Der er bagt rugbrød og bygget med lego :)

Søndag står på hygge, manden er taget på job og er alene med ungerne.

Jeg tænker en god lang gåtur og så hjem og hygge tegnefilm med den store imens den lille sover.
Der skal ligges tøj på plads og ryddes op i mellem hyggen, og der skal lades op til hverdag i morgen.

Vi startede morgenen med pandekager til ungerne, og skyr med vanilie og sukker til mig Mmmm :)

fredag den 26. april 2013

Rugbrød uden surdej

Jeg bager ikke ofte rugbrød så har ikke sur dej, når jeg vil bage er det som regel her og nu, så det med at lave sur dej dagen før fungerer ikke så godt for mig :)

1 Solsikke rugbrød og 16 rugklappere:
Tid ca. 3 timer i alt

Ingredienser:
450 g skårne rugkerner(jeg købte nogle der var blødt op og lige klar)
700g rugmel
590 g hvedemel
125 g solsikkekerner
6 dl vand
1 l a38
50 g gær
5 tsk salt
2 tsk sirup (opskriften siger mørk, jeg brugte lys da jeg havde en liggende.

Kog vand knækkede rugkerner (hvis de ikke er klar) og solsikkekerner i ca 5 min.
Lad det køle lid og tilsæt a38 - når det er håndvarmt tilsæt gær (mit var koldt så jeg rørte gæren ud i 1/2 dl varmt vand først )
Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt roligt og grundigt i ca 10 min - gerne på maskine.
Lad dejen hæve lunt i 45 min.
Fordel 1/2 dejen i en rugbrøds bageform 1/2-1 cm under kanten. Glat dejen og prik huller med en gaffel.
Skal hæve 30 min. (Jeg lod den hæve lunt i 30 min og derefter på køkkenbordet til rugklapperne var færdig bagt )

Den anden halvdel dej hældes i en smurt bradepande (jeg havde bare bagepapir under) glattes ud og skæres i 16 firkanter.
Hæves i 45 min.

Rugklappere bages 20-25 min ved 200g varmluft.

Rugbrød
pensles med vand og drys med solsikke kerner.
Bages 11/4 time på nederste rille
I en 200 g varm ovn som skrues ned til 185 g varmluft.





fredag den 19. april 2013

Jeg er begyndt at skrive igen.

Pludselig kom lysten over mig og fingrene kom til tasterne, min bog fik en forside, og en ny karakter. Den nye person skal give bogen det ekstra som gør at man vender næste side, det der gør at man kravler op af spændings bakken.
Jeg er fyldt med glæde og nervøsitet. Tænk hvis den bliver til noget min bog, vil nogen læse den? Vil de lide den, og hvad vil familien sige - selvom der er en del fiktion i bogen er den jo baseret på mig, mig og de ting jeg har oplevet i mit liv - ikke alt er rygklap til venner og famile - noget af det vil være hård læsning... Men jeg håber af hele mit hjerte at jeg bliver færdig, at nogen vil udgive den og ikke mindst at nogen vil købe den... Og så håber jeg at den bliver læst med forståelse...
Jeg overvejer at ligge uddrag af bogen på bloggen, men nu må vi se - det kræver lidt mere skrivning først :)

Jeg elsker at skrive, og jeg ville ønske jeg havde mere tid til det, mere tid hvor hjernen er frisk og vågen, og ikke fra kl.21-23 om aftenen ;)

Jeg tror jeg er halvvejs nu, og det er godt et år siden jeg startede, så der er længe endnu :)

onsdag den 17. april 2013

Foråret er kommet.... Endelig

Endelig blev det lunt i vejret, endelig kunne drengene smide deres flyverdragter og endelig er det tid til at finde sandaler og kjoler frem. Aaaah

Jeg kan føle mærke og dufte det- solen og varmen, det gør godt, helt helt inde.

Børnene er ude og lege hele dagen, vi kan gå tur efter aftensmaden, og alt elektronik er minimeret.

Jeg kan ikke fjerne det helt, for jeg vil ikke :D jeg elsker min Tlf, min iPad og mit tv. Men jeg elsker også den friske luft bøger og hygge.
Så foråret skal bruges til at kombinere det hele, ude så meget som muligt, men liv til at slappe af med tv når behovet er der - jeg har lovet mig selv, og MyminMy
At når den serier jeg ser på netflix er færdig (er på sidste sæson) så går jeg igang med min bog - afdeling Q har ligget og ventet på mig siden nytår - og fy skamme at den ikke er læst... Men nu - altså lige om lidt, skal det være.

Nå, tilbage til foråret, for dette forår sker der noget nyt hos os, den store begynder til fodbold, en tosset fodbold mor som jeg glæder sig helt vildt :)
Sæson start blev rykket lidt pga banerne men om 2 uger går det løs - er spændt på
om han kan hitte ud af det.
Den lille skal lære at køre på løbecykel, og den store skal lære at køre på sin cykel - hold da op med ting vi skal :) og jeg glæder mig, byder det velkommen, det hele - bare kom an :)

tirsdag den 9. april 2013

Udvidet min horisont.. Sticks n sushi

I går skulle jeg mødes med 3 fantastiske piger/damer/kvinder (hvad siger man hunkøn fra 25-30??) fra mit Elevhold.

Vi er ude og spise sammen en gang i kvartalet ca, og igår faldt valget på sticks n sushi på 12 sal i Tivoli hotellet.
Jeg spiser ikke sushi, og kommer generelt sjældent på så "fine" steder :) så det var en spændende oplevelse.

Først ankommer jeg til hotellet og tager den fancy elevator op på 12 sal.
Her bliver jeg taget imod, min jakke bliver taget og jeg bliver vist til bordet - med en fantastisk udsigt over byen.
Så får jeg en varm vaskeklud til hænderne - wow...
Jeg fik super lækker kylling og ris, og edermame bønner - en grøn grøntsag jeg faktisk kunne lide :) stort hit.
Jeg drak 2 glas lækker juice til maden, spiste en lille creme brulé til dessert sammen med en Chai Latte, og kom af med 312 kr. Det syntes jeg ikke var dyrt.

Jeg havde en fantastisk oplevelse både med atmosfæren og maden.

Mit selskab var uden tvivl også medvirkende til en fantastisk aften, det er altid skønt lige at ses og vende verden :)

Har man ikke været på sticks n sushi bær man klart prøve det, også selvom man ikke spiser sushi :)

lørdag den 30. marts 2013

MUMS muffins

Havde æbler og pærer i overskud og ville prøve noget andet en mine traditionelle muffins.

Æble kanel muffins (med og uden marcipan)
Pære banan muffins

Grund dej:

200 g smør blødt
8 dl hvedemel
5 dl sukker (man kan nok godt bruge lidt mindre)
5 tsk bagepulver
1 tsk salt
4 tsk vaniliesukker (kan muligvis udlades)
Blandes og derefter tilsættes:

2 dl mælk
3 æg som piskes ud i mælken.

Nu er dejen ensartet og klistret.

Æble kanel:
4-5 æbler skrælles skæres i tern og koges 5 min blendes lidt.
Tilsæt kanel smag til - dryssede bare i så ved ikke hvor meget :)
Røres ud i halvdelen af dejen.
Tilsæt evt revet marcipan.

Pære banan:
4 pærer skrælles skæres i skiver og koges ca 5 min blendes lidt.
2 modne bananer moses og blandes i.

Blandes i den anden halvdel af dejen.

Bages 175 grader 20-25 minutter

De smager himmelsk, bløde saftige og luftige, og uden frugtstykker at tykke i ;)