Pigen der ikke vill dø..

Som over 1 million andre seere så jeg også denne gribende dokumentar.
En meget tankevækkende dokumentar, om organ donation, mirakler og en families kamp.

Min første tanke og frygt var at denne dokumentar ville skabe frygt for at være organ donor, min næste frygt var at det ville skabe usikkerhed omkring læge fagligheden.

Jeg syntes ikke den gjorde nogle af delene.
Jeg hæftede mig i første omgang ved pigen, en pige med SÅ stor viljestyrke, og gå på mod.
Det kunne så diskuteres hvor slem hendes skade var, men i mine øjne kan hendes dybt imponerende fremskridt ikke diskuteres - hold nu op hvor var hun sej!

Jeg prøvede at forholde mig til fakta og "glemme" de følelsesmæssige tanker. Overordnet handler lægerne jo som de skal, de følger bogen på rigtig mange punkter, og gør hvad de skal.
Problemet opstår ved 2 ting.
De tager hendes dræn ud uden ny MR scanning.
Og 2 - de skønner forkert! Dette er jo set med familiens øjne den værste fejl.
Og set med de briller en helt igennem forfærdelig fejl.
Lægen fortæller at der ikke er nogen sandsynlighed for at hun overlever uden at blive en grøntsag. Det er en meget hård udmelding, og når jeg ser dokumentaren får jeg indtryk af at lægen og faderen ikke har samme opfattelse af hvad et mirakel er.
- jeg tror det er svært at være læge og skulle fortælle de pårørende hvor stor sandsynlighed der er for det ene og det andet, og hvis sandsynligheden er under 1% er det måske nemmere at ikke at lade de pårørende gribe fat i den ene %.. Jeg ved det ikke-tænker bare..

Min overordnet opfattelse efter programmet var at der måske burde kigges nærmere på lægens måde at behandle patienter.
Og så vil jeg sige, i liv og død spørgsmål: altid en "second opinion " læger er også mennesker der kan fejl vurdere.

Jeg hæftede mig ved at begge søskende var med til møderne, jeg synes ikke at man som søskende skal med - og jeg synes ikke at man som søskende skal være med til at tage beslutninger - det er det lod man som forældre har, og den byrde skal man som søskende ikke bære.

Jeg er stadig organ doner, og jeg er tryg ved det - de tager jo ikke mine organer før jeg er hjernedød... Og den undersøgelse der konkludere det - den tror jeg på.

Det var ærgerligt at dokumentaren ikke valgte: en kritik af forløbet eller: miraklet Carina.

Det blev langt og rodet, og ikke alt er sagt eller tænkt.. Men nu kom jeg da ud med lidt :)