fredag den 13. juli 2012

Et smil fra morgenstunden

Kender I det når en dag bare starter godt ?
I dag er det min sidste dag inden ferien, begge unger vågnede fint op, og selvom vi havde travlt var de bare eksemplariske. Vi fik alle gjort klar og de blev placeret i cykeltraileren.
Imens jeg oksede afsted skinnede solen så smukt, og kildede min morgentrætte hud, ro i sind og sjæl. På vej op af dagens første bakke kørte der en mand op på siden af mig, med det eneste formål, at fortælle mig at han havde stor respekt for mig. Med det mente han at han syntes at det var flot gjort at jeg spændte begge børn (altså i traileren) for cyklen og tog turen op og ned af det bakkede landskab. Jeg takkede for venligheden og han hjulede afsted igen. Tænk sig at han bare ville give mig en positiv bemærkning med på vejen, det synes jeg var stort. Bare det faktum at han ikke bare tænker det, men lige stopper op for at fortælle mig det.
Ingen tvivl om at det lige gav min dag et hak op af.

Efter sådan en morgen er der kun en ting at sige til dagen der venter... Bring it on!!

God dag derude

Ingen kommentarer:

Send en kommentar