Stress...

At have stress er en diagnose, at være stresset en "dårlig vane"
Jeg har ikke stress, men har en stresset hverdag for tiden, det samme har mine kollegaer, og vi kan alle mærke, at det at have en stresset hverdag ikke er langt fra at kunne give en stress.. Der skal ikke så meget til at knække en..

Det er vigtigt at skelne imellem at have travlt, at have rigeligt at lave, og så have en stresset hverdag.
Min definition, og den arbejdsdag jeg "lever i" er en hverdag hvor overblikket mangler, en dag hvor der er så meget ikke planlagt aktivitet at det er svært at nå det planlagte, når man er derude hvor man "slukker ildebrænde"
Det er når arbejdsdagen er som ovennævnte, og ikke kun i en afmålt tidsperiode. Når der intet lys er for enden af tunnelen... Eller man kun svagt kan ane det, og ikke aner hvor langt væk det er..
Den største ulempe ved at have det sådan når man er på arbejde, udover risikoen for at få stress, er at uanset hvor meget man lader arbejde være arbejde, så tager man det med hjem. Overskuddet til familien er bare mindre, lunten kortere og trætheden stor.

I en tid hvor arbejde ikke hænger på træerne lader man stå til, man øver sig i at danne hurtigt overblik, man øver sig i at arbejde hurtigere, man håber og ønsker - og gør det bedste man kan for ikke at tage det med hjem, og nyde sine weekender eller fri-dage i fulde drag.

Stress er en folkesygdom siges der, og lige nu lever mange lige på grænsen, de går på line og håber ikke de falder.

Jeg tror det vigtigste er at anderkende det, fortælle chef og kollegaer hvordan det føles, fortælle familien det, og gøre sit bedste for ikke at falde af linen, og håbe lyset snart kommer tættere på.

God dag derude, efter i dag tager jeg en velfortjent ferie (synes jeg selv)