fredag den 18. januar 2013

Besøg på 1.th

Så er jeg kommet mig oven på onsdagens oplevelse og torsdagens træthed.

Jeg var gæst hos 1.TH en anderledes restaurant inde i byen tæt på kongens Nytorv.

Hele konceptet er lavet som om man er gæst i et andet hjem, der er plads til små 40 gæster vil jeg tro.

Først vil jeg overordnet skrive lidt om stedet, maden og vinen, og så vil jeg fortælle hvordan den aften var set med mine øjne :)

Vi ankom til lejligheden kl.18.30 blev mødt af en venlig værtinde, fik champagne og 2 sprøde chips med noget ost på den ene, og en ande "ret" på den anden.
Efter ca.1 time kom vi til bords.
Vi sad i et køkkenalrum og kunne se de lavede maden.
Ved hver ret vi fik, fik vi et nyt glas vin med en grundig fortælling til. De første 5-7 retter var næsten alle skaldyr og fisk med hvidvin til. Der var blæksprutte, østers, musling, rokke, bristler Hmm og en del ting jeg nok har glemt. Al maden var anrettet flot, al maden var fyldt med forskellige smagsoplevelser og tilberedt perfekt. De forskellige hvidvine var gode og passede godt til maden.
Efter turen til havet fik vi en ret med kylling og en med kalv, og 2 forskellige gode rødvin.
Vi fik også en kartoffelmos med 50% smør og lidt myseost - den var blød som smør og smagte himmelsk. Der var lækket brød til det hele.
Vi fik 2 forskellige desserter - begge var is, den ene med noget gulerod og den anden med hasselnød.
Kaffen bød også på smagsoplevelser men vi nåede at gå inden da klokken var over 24...
Inden jeg går videre vil jeg lige understrege: det var en fantastisk gourmet oplevelse og min "anmeldelse" giver den ikke retfærdighed - jeg ved ikke hvad halvdelen af de ting jeg fik hed, og det hele var tilberedt med en masse tilbehør jeg ikke kan huske eller kender.

Min opfattelse af aftenen var fantastisk.
Desværre var der nogle ting som gjorde min oplevelse lidt anderledes en nogle af mine kollegaer :)
For det første er jeg sulten kl.17 og vi spiste først kl.19.30.
For det andet er jeg kræsen og specielt overfor fisk... Dvs at de første mange retter var en overvindelse, jeg smagte og flere ting kunne jeg overraskende godt lide. Østers og blæksprutte var ikke en af dem!
Dernæst så vidste jeg ikke at vi ville være derinde i så mange timer, og da jeg havde børnenes gudforældre til at passe ungerne sad jeg og stressede lidt over at de jo også skulle hjem, samtidig med at jeg selv blev træt..
Derudover er min mave ikke lavet til mange små retter, så selvom det var meget mad, mærkede jeg ikke jeg blev mæt.
Vi måtte desværre slutte aftenen inden kaffe og kage da klokken var blevet mange - men vi nåede da desserten :) selvom jeg undrede mig meget over at der var gulerod i min is.. Hmm

En fantastisk oplevelse udover det sædvanlige - men hold nu op jeg var træt torsdag efter kun 4 timer i min seng.
Torsdag aften sov jeg kl.20.... :/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar