onsdag den 1. august 2012

Facebook..

Synes at facebook har ændret sig i de år jeg har været på, fra at folk delte diverse små hyggelige status'er, til en salgs side og en se MIG side.

Når jeg kigger på min forside fyldes den med billeder folk synes godt om, billeder af køb,salg,gratis og status opdateringer der tydeligvis er tænkt nøje over, -dem der skal betyde noget meningsfyldt, vise hvor godt man har det, eller den klassiske "få læseren til at ønske mere" status.

Jeg kom på facebook fordi jeg er nysgerrig, fordi jeg vil se hvad andrer laver, og hvordan de har det - så jeg scroller ned af min skærm hver dag, blot for at kigge forbi alle de ligegyldige likes, blot for at se min granfætters børn bade, eller mine veninders glade opdateringer om ferie og andet - det er dejlige ting :)

Jeg har en dejlig gruppe derinde, det startede som en stor internet termins gruppe på en anden side, men endte med en mindre intim gruppe af veninder. Jeg har ikke set dem, talt i Tlf med dem eller SMS'et. Alligevel tror jeg vi kender hinanden rigtig godt, vi deler en masse, sjove hyggelige ligegyldige ting, og langt dybere spørgsmål. Den gruppe er hvorfor jeg synes facebook er fantastisk - tænk sig at jeg hver sag kan logge mig ind og "snakke" med 40 fantastiske tøser.
Vi griner, pjatter, fører dybe og alvorlige samtaler sammen, og vi deler hverdags spørgsmål. Vi kan debattere "højlydt" og give stille kram.
Vi er spredt over hele Danmark, ja sågar også i Sverige og Australien..
Til det er facebook bare en dejlig opfindelse.

Det er en ting mere jeg bruger facebook til, sladder.. Indrøm det piger, vi elsker alle god sladder og tager også imod dårlig sladder :) jeg er i en gruppe som sladrer om alle dem der deltager eller har deltaget i programmet "de unge mødre"
Jeg skriver ikke derinde, læser bare lystigt med, for hold da op hvor kan den hønsegård sladre :) det dækker lige lidt af mit sladre behov - skønt.

Nogle mener facebook forsvinder, andre at det består - uanset hvad så er jeg sikker på mit liv nok skal forblive det samme, facebook definerer ikke mig, det er bare en hyggelig opfindelse jeg er glad for :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar