Jeg har i første omgang mest tænkt at jeg syntes det var flot af moderen at støtte og hjælpe sit barn, men er nu kommer lidt i tvivl. - hun har en blog man kan ikke lige huske den eller finde den.
En af Big brother deltagerne sad en dag og fortalte at hun ville have været en dreng, hun fortalte hvor hårdt det havde været, og hvor sur hun var på sin bror over at han havde en tissemand og ikke hende, hun havde vidst endda prøvet at skære den af ham..
Nu er hun lykkelig for at være kvinde..!
Så kom jeg til at tænke på om det mon er en fase nogle børn kommer i, og hvordan man bør takle det ?
Jeg går ikke ind for kønsneutrale vuggestuer/børnehaver der er forskel på kvinder og mænd, og det er ok - dog hår jeg meget op i at der ikke nødvendigvis er drenge og pige ting, min dreng må gerne lege med dukker og tage kjole på, og havde jeg en pige måtte hun meget gerne spille fodbold og klatre i træer som jeg selv har gjort.
Men kunne man i en situation hvor barnet ville være et andet køn gøre mere gavn af kønsneutralitet ? Kunne det hjælpe barne at i stedet for at nægte eller støtte op om et andet køn at neutralisere den ? Kære skat, du behøver ikke have kjole på eller fodbold bluse, vi finder noget neutralt tøj, du behøver ikke være pige eller dreng lige nu, du kan bare være dig... Leg med det du vil og dem du vil. Vil barnet have nyt navn og man gerne vil støttte, så find et kønsneutralt navn..
Jeg fornægter ikke at nogen er født i den forkerte krop, jeg sætter bare ? ved om man fastholder sit barn i en fase ved at hjælpe.?
Bare lidt tanker her fra ....
Og vil gerne pointere at man selvfølgelig ikke kan skære alle over en kam, og moderen som jeg nævner i starten kan meget vel have et barn som ganske enkelt føler sig som et andet køn - det er jeg ikke dommer over - jeg skriver blot mine tanker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar