Viser opslag med etiketten Anbefalinger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Anbefalinger. Vis alle opslag

fredag den 18. januar 2013

Besøg på 1.th

Så er jeg kommet mig oven på onsdagens oplevelse og torsdagens træthed.

Jeg var gæst hos 1.TH en anderledes restaurant inde i byen tæt på kongens Nytorv.

Hele konceptet er lavet som om man er gæst i et andet hjem, der er plads til små 40 gæster vil jeg tro.

Først vil jeg overordnet skrive lidt om stedet, maden og vinen, og så vil jeg fortælle hvordan den aften var set med mine øjne :)

Vi ankom til lejligheden kl.18.30 blev mødt af en venlig værtinde, fik champagne og 2 sprøde chips med noget ost på den ene, og en ande "ret" på den anden.
Efter ca.1 time kom vi til bords.
Vi sad i et køkkenalrum og kunne se de lavede maden.
Ved hver ret vi fik, fik vi et nyt glas vin med en grundig fortælling til. De første 5-7 retter var næsten alle skaldyr og fisk med hvidvin til. Der var blæksprutte, østers, musling, rokke, bristler Hmm og en del ting jeg nok har glemt. Al maden var anrettet flot, al maden var fyldt med forskellige smagsoplevelser og tilberedt perfekt. De forskellige hvidvine var gode og passede godt til maden.
Efter turen til havet fik vi en ret med kylling og en med kalv, og 2 forskellige gode rødvin.
Vi fik også en kartoffelmos med 50% smør og lidt myseost - den var blød som smør og smagte himmelsk. Der var lækket brød til det hele.
Vi fik 2 forskellige desserter - begge var is, den ene med noget gulerod og den anden med hasselnød.
Kaffen bød også på smagsoplevelser men vi nåede at gå inden da klokken var over 24...
Inden jeg går videre vil jeg lige understrege: det var en fantastisk gourmet oplevelse og min "anmeldelse" giver den ikke retfærdighed - jeg ved ikke hvad halvdelen af de ting jeg fik hed, og det hele var tilberedt med en masse tilbehør jeg ikke kan huske eller kender.

Min opfattelse af aftenen var fantastisk.
Desværre var der nogle ting som gjorde min oplevelse lidt anderledes en nogle af mine kollegaer :)
For det første er jeg sulten kl.17 og vi spiste først kl.19.30.
For det andet er jeg kræsen og specielt overfor fisk... Dvs at de første mange retter var en overvindelse, jeg smagte og flere ting kunne jeg overraskende godt lide. Østers og blæksprutte var ikke en af dem!
Dernæst så vidste jeg ikke at vi ville være derinde i så mange timer, og da jeg havde børnenes gudforældre til at passe ungerne sad jeg og stressede lidt over at de jo også skulle hjem, samtidig med at jeg selv blev træt..
Derudover er min mave ikke lavet til mange små retter, så selvom det var meget mad, mærkede jeg ikke jeg blev mæt.
Vi måtte desværre slutte aftenen inden kaffe og kage da klokken var blevet mange - men vi nåede da desserten :) selvom jeg undrede mig meget over at der var gulerod i min is.. Hmm

En fantastisk oplevelse udover det sædvanlige - men hold nu op jeg var træt torsdag efter kun 4 timer i min seng.
Torsdag aften sov jeg kl.20.... :/

torsdag den 6. september 2012

Gode råd mm.

Jeg er ikke en husmor af den gamle skole, den type der ved hvordan man behandler alle pletter, eller skrubber huset med brun sæbe.
Jeg har lært lidt fif hist og her, men synes stadig ikke jeg har fået nok :)

Dette indlæg bliver derfor en opsamling af fif og råd fra alle mine venner og bekendte, og vil løbende blive opdateret.
Kom gerne med input og ekstra råd :)

*Hvis man har nogle guld/sølv smykker der er blevet grimme:
Så tag et skål, put et stykke sølvpapir i bunden (gerne et par små huller i det) 1 tsk salt oven på, og så kogende vand i, og ned med smykkerne. De bliver super fine :)

*Hvis du har brændt noget på panden eller gryde eller fad, så en eller to tsk bagepulver og kogende vand, så sker der en kemisk reaktion. Det samme gælder termokander brugt til kaffe ;)
*Coca cola til at tage kalk i wc og vaske ;)
*Grimme bageplader - en sort sæk med lidt salmiakspiritus/ eller brun sæbe... Knude på og lad stå natten over udenfor... Super nemme at gøre rene
*Rens af glaspladen i brændeovne - krøl en avis side sammen og gør den væd på den ene side, dyp den dernæst ned i asken og gnid på glasset. Den bliver så flot.
*Vask hænder i kaffe grums. De bliver så bløde.
*Halver en citron og gnid dine badeværelses fliser ind i citron saften. Kalken forsvinder, og det dufter friskt og dejligt.
*Hvis kummen er blevet brun/gul/grim og ulækker, lig da 2 opvasketabt fra opvaskemaskinen ned i vandet og ladet det stå natten over - så bliver den noget nemmere at gøre ren igen!
*Brug en sytråd til at skære kagebunde ud (start med at lave en rille med en kniv i kanten, så er det det nemmeste i verden :)
*Blod på tæpper, fjernes med koldt vand!
*Limrester på metal/glas/plastik osv, opløses med madolie.
*Når i pudser vinduer så put en lille bitte smule eddikesyre i det varme vand med lidt opvaske middel :) wupti INGEN striber. Det sørger eddiken for
*NANO svampe (hedder de vidst) Kan fåes i netto indimellem. De tager ALT! Helt sikkert også kødsovs på jeres bord.  - Jeg havde efterspurgt et alternativ til klorin.
*Det mest effektive mod pletter på tøj, er opvaskemiddel på pletterne, og i en tætlukket pose, indtil det skal vaskes (meget gerne et par dage efter)
*Overmodne bananer, skrælles og lægges i en frysepose, og så i fryseren, til den dag man skal bage banankage ;)

Jeg takker mine FB - piger for dejlige input :)

mandag den 3. september 2012

Tante Te... I love you

Hvis man er til te, lækkert bagværk og tøse hygge er Tante Te stedet.
Jeg elsker den skønne dejlige atmosfære, de meget service mindede tanter, den skønne skønne te og de lækre boller.
Jeg elsker hvordan Tante Te indbyder til hygge, hvordan man ikke kan undgå at blive i godt humør, og have en masse lange dejlige samtaler.

Der findes sikkert flere steder som denne, men der har jeg ikke været :)

Her har jeg været ofte, og hvergang jeg har en ny veninde med derind bliver de solgt, og elsker stedet.
Jeg får også altid købt lidt te eller andet med hjem, 100 g lækker te for 35 kr. - man kan jo ikke lade være :)

Tante te ligger inde i København, kun få minutter fra Hovedbanegården.
Jeg booker altid bord, det er ikke så stort og godt besøgt.
I dag var der dog ikke fyldt, men mon ikke det hænger sammen med det dejlige solskinsvejr, og det faktum at flere måske hellere ville sidde på en cafe i solen..

En varm anbefaling her fra :)
http://tante-t.dk/

fredag den 17. august 2012

Penge at spare

Mange kender nok allerede en masse gode internet sider, hvor der er penge at spare, men nu kommer der lige en mere.
www.amazon.co.uk
Denne side har bare ALT... Og mange ting billigere en Danmark.
Vi køber normalt stort set alt i fysiske butikker, også selvom det koster lidt ekstra, men er nu faldet for denne side.
Vi sparede 50% på vores baby alarm, og køber man lamaze legetøj er der også en del at spare.
Sidste nyeste køb var en Wall sticker. Den kostede 350 kr på danske hjemmesider, og jeg gav under 150 kr inkl. Forsendelse.
Info: pakken har været ca en uge undervejs!
Med elektroniske ting skal man huske en adapter da uk stik er anderledes, den kan man få for ca 5 kr tror jeg det var :)

Som en gammel kending ville sige: "prøv det, prøv det"

fredag den 10. august 2012

Bøger om børn og forældre rollen

Hvad skal man læse af bøger når man har børn ? De findes jo i massevis.. Jeg vil løbende prøve at opdatere herinde på de bøger jeg synes der hitter.

Første anbefaling er klart" hvor lagde jeg babyen" af julia lahme.
Jeg synes den er rigtig morsom, og jeg kan godt lide alle de perfekte tanker hun har om sin barsel, som så ikke holder stik, som de fleste af os nok alle ved :)
Jeg har i gave lige modtaget de næste 2 af hendes bøger, og håber de lever op til forventningerne.
Derudover har jeg fået "rollinger og roulader" som jeg glæder mig til at kigge igennem.
Sidst men ikke mindst er der indkøbt en mere pædagogisk bog ""Ka´selv - vil selv - men du må hjælpe mig". Forfatter: Grethe Kragh-Müller
Den er jeg meget spændt på..

Jeg lover at opdatere når jeg får læst lidt mere :)
 Har I nogle forslag til gode bøger?
 En bekendt skriver til mig: Jan Gintberg:Dysfunktionel far, Lars Daneskov: Far på færde. Det er to rigtig sjove bøger for kommende/nybagte fædre, eller mødre der vil læse lidt om faderollen :) Lars er klart den sjoveste. Det var så tårene trillede :))




fredag den 27. juli 2012

Legejunglen... Et hit

En klar anbefaling her fra. Forleden var jeg i legejunglen Slangerup med mand og børn. Hold da op et hit. Jeg var ikke meget for at gå indenfor når nu vi endelig har fået sommer, men et par timer uden sol var nu meget rart..

Der var 3500 m2 legeland, og da den lille var under 18 mdr og gratis betalte vi 210 kr. Vi var der i 3 timer men man kunne sagtens bruge længere tid der.
En kæmpe fordel var også at man jan komme om formiddagen, tage et andet sted nogle timer og komme tilbage igen gratis.
Der var en fantastisk service, og det var tydeligt at alt var nyt (og rent ;) )

Hvad legede vi med:
Den store på knap 4 brugte lang tid på de store oppustelige hoppeborge, en "vulkan" man kunne kravle højt op af, og generelt det store rum hvor man kunne løbe rundt og lege fange leg, øve sig motorisk, rutsje mm.

Den lille på 1 år var lidt træt, men det der hittede var:
Bold bassinerne, trampoliner, hoppepude, rutsjebane og fodboldbanen.
Den store, AKA min mand, syntes at alle de gratis arkade spil var et kæmpe hit.

Som mor og den med det praktiske syn, var jeg tilfreds. Der var fin sikkerhed, et mindre legeland til de helt små, mulighed får at lade børnene drøne lidt rundt selv, mange borde og stole, og generelt godt overblik.
Fint toilet og med pusleplads.

Jeg er spændt på at komme igen, både fordi det var et skønt sted, men er også spændt på hvor populært det bliver, og hvad det har af betydning.

Men som første gangs besøgende gik vi derfra glade, og med dejlig trætte børn.

"prøv det, prøv det"