torsdag den 30. januar 2014

LCHF igang i 14 dage

Så rundede jeg 2 uger på LCHF...
Vægten:
Jeg hat tabt 2 kg (havde faktisk tabt 2.3-2.5 på et tidspunkt ?) 
Jeg fik aldrig målt mig inden jeg startede men kan tydeligt se ændringer ved min mave og mærke det på bukserne, og det virker jo ;)

Energi og søvn:
Jeg er lidt små syg så mærker ikke at have fået mere energi, har også en lille fis der sover dårligt så har heller ikke helt mulighed for at fornemme om jeg sover bedre..

Kosten:
Jeg har smagt en masse nye retter og virkelig sprunget ud på dybt vand et par gange.
Det er svært at være 31 år og mega kræsen og så bryde ens rammer, men jeg prøver og jeg kæmper, og håber at få drengene med på sigt..

Overordnet:
Jeg er ikke ved at droppe det overhovedet, og mange ting vil jeg nok blive ved med at holde fast i.
Min morgenrutine med en oopsie og te med fløde elsker jeg :)
Jeg klarer fint at undvære brød generelt men skal have bagt et stenalderbrød så en enkelt skive rugbrød kan være ok :)
Jeg savner ting som croissanter og frugt... Og mine lakridser..
Jeg snacker når jeg er på job, og tror jeg skal ud af en vane, men synes jeg får dårlig ånde og så er en lakrids tyggegummi eller andet jo nemt.. Men men det bliver sjældent bare ved 1 stykke..
Flæskesvær har været en god ekstra snack :)

Nye indkøb:
Jeg skal have købt kokosolie og sukrin kan jeg mærke, men ellers klarer jeg mig med "almindelige" varer :)

- jeg er klar til de næste 14 dage og ser stadig med spænding frem :)

Jeg skal nok få skrevet hvilke opskrifter jeg har prøvet :)
Smider lige lidt billeder af mine 14 dage ;)


Morgenmad weekend (ost, æg, tomat smør)


Forsøg på LCHF boller, de skal klart laves  igen.

Toast med oopsie og te med fløde mmmmm

Hjemmelavet is

Fredag aften ;)


Tortilla i hvidkål - mums

Ostepizza her med salat og dressing - mega mums


Øhm squash pasta som øh... Smagte lidt for godt 

tirsdag den 28. januar 2014

LCHF i tv..

Så kom LCHF i programmet en kur der dur..
Synes desværre ikke programmet var særligt godt :(
Lægen siger manden har tabt for meget muskel, men der nævnes ikke i programmet at han blev skadet og ikke kunne træne.
Damen i programmet var mega uoplagt og spørgsmål er om hun har syndet med andet en sin Cola??

Synd der ikke var mere fokus på om alt det fedt kunne være skidt i forhold til kolesterolet..?

Og synd der ikke var mere fokus på hvor godt manden havde det - ingen tvivl om at han virkelig fik gavn af LCHF - bare hans udseende, hans mave var jo helt flad.. Wow han var mæt og humøret i top.. Fedt fedt fedt.

Hvis man går ind på TV2 er der en hel debat imellem deltager lægen og seere - faktisk meget mere interessant en selve udsendelsen synes jeg.
http://tvtid.tv2.dk/2014-01-27-'En-kur-der-dur'-chat%3A-Kiloene-raslede-af-mig

mandag den 27. januar 2014

LCHF forsøg med "Marengs"

Havde lidt æggehvider tilbage efter vi havde lavet hjemmelavet is (uden sukker) så måtte forsøge med Marengs.
Vidste smagen nok ikke ville være som almindelige så gav den lidt ekstra lakrids...

Den blev sprød helt "tør" og smager af lakrids, så ja egentlig ret vellykket - men selvfølgelig ikke en alm Marengs. 
Min is smagte lidt af stevia så jeg fik lige blandet lidt lakrids i den også, så satser på at i morgen og tage en portion lakrids is med lakrids Marengs :)

Opskriften på min Marengs er ret enkel:

Ca.3 æggehvider piskes stive, tilsæt 1-1/2 tsk stevia flydende og 2 tsk lakridspulver.
Stilles i toppe på bageplade.
Ovnen startes på 130 g skrues ned til 100 og bag i 1 time lad stå i slukket ovn i 20 min.
Færdig


lørdag den 25. januar 2014

På LCHF livsstil - nu 9 dage inde..

Hvad kan jeg mærke/se:
Mindre oppustet
Prutter mindre
Har tabt 2 kg
- det er det, endnu ingen følelse af mega overskud eller lign. men det skulle komme kan jeg læse mig til.

Er det svært?

Det svære for mig er min kræsenhed, og det er det jo altid, men på alle kost ændringer hvor grøntsager bør være en stor del af maden har jeg lidt problemer, og når nogle af de grøntsager jeg så kan lide er no go så bliver det svært.
- ellers er det ikke svært, man skal huske på det hele tiden hvad man ikke må, specielt når ens hverdag er fyldt med sukker alle vegne. 

Jeg lærer nyt:

Jeg prøver at spise en masse nye ting, og udvider min horisont :)
Prøver en masse forskellige opskrifter af som også kan gavne familien, og det er lækkert, noget med større succes en andet.
Jeg vil prøve at ligge links ind til de opskrifter der hitter her.

- status nu: jeg fortsætter og synes det bliver nemmere, jeg er meget stærk når jeg først beslutter mig noget, så ingen smuthuller. Jeg har fundet flere ting som virker for mig at spise, og prøver at have de vigtigste ting i hjemmet så jeg nemt altid har et eller andet.
Økonomisk er det lidt dyre fordi vi ikke alle spiser det - min mad købes defor udover vores almindelig budget - dig har vi lidt flere fryse rester.

Er spændt på hvad resten af uge 2 på LCHF byder på :)

torsdag den 23. januar 2014

Big brother fik mig til at tænke på noget seriøst WTF ?

Jeg har hørt om en mor hvis barn ikke ville være det køn han var født med, og moderens kamp om at hjælpe barnet med at få lov at være den han/hun vil.
Jeg har i første omgang mest tænkt at jeg syntes det var flot af moderen at støtte og hjælpe sit barn, men er nu kommer lidt i tvivl. - hun har en blog man kan ikke lige huske den eller finde den.

En af Big brother deltagerne sad en dag og fortalte at hun ville have været en dreng, hun fortalte hvor hårdt det havde været, og hvor sur hun var på sin bror over at han havde en tissemand og ikke hende, hun havde vidst endda prøvet at skære den af ham.. 
Nu er hun lykkelig for at være kvinde..!

Så kom jeg til at tænke på om det mon er en fase nogle børn kommer i, og hvordan man bør takle det ?
Jeg går ikke ind for kønsneutrale vuggestuer/børnehaver der er forskel på kvinder og mænd, og det er ok - dog hår jeg meget op i at der ikke nødvendigvis er drenge og pige ting, min dreng må gerne lege med dukker og tage kjole på, og havde jeg en pige måtte hun meget gerne spille fodbold og klatre i træer som jeg selv har gjort.

Men kunne man i en situation hvor barnet ville være et andet køn gøre mere gavn af  kønsneutralitet ? Kunne det hjælpe barne at i stedet for at nægte eller støtte op om et andet køn at neutralisere den ? Kære skat, du behøver ikke have kjole på eller fodbold bluse, vi finder noget neutralt tøj, du behøver ikke være pige eller dreng lige nu, du kan bare være dig... Leg med det du vil og dem du vil. Vil barnet have nyt navn og man gerne vil støttte, så find et kønsneutralt navn..

Jeg fornægter ikke at nogen er født i den forkerte krop, jeg sætter bare ? ved om man fastholder sit barn i en fase ved at hjælpe.?

Bare lidt tanker her fra ....
Og vil gerne pointere at man selvfølgelig ikke kan skære alle over en kam, og moderen som jeg nævner i starten kan meget vel have et barn som ganske enkelt føler sig som et andet køn - det er jeg ikke dommer over - jeg skriver blot mine tanker.

mandag den 20. januar 2014

Lækker tomatsuppe til hele familien.

Selv på LCHF gik denne suppe an, dog valgte jeg at bruge 2 gulerødder som ikke  er ok på striks LCHF.

Vi var 3 til at spise og der var overskud, så portion til ca 3-4

Smør
2 løg svitses 
2 gulerødder 
En håndfuld spinat
4 dl bouillon
Tomat (brugte dåsetomat (ca 2,5) og lidt friske)
2 dl fløde ca. 
Salt 
Peber
Evt oregano mv.

Koger i 15-20 min og blendes.
Serveres med en klat creme fraise og sprød bacon UHM


LCHF - Palæo osv. Livsstil eller kur/diæt - mit eventyr


De fleste siger det er en livsstil og vil ikke høre tale om diæt eller kur, har nu levet på LCHF i 4-5 dage og vil nok også mere kalde det en livsstil, hvis du for alvor kører striks (lchf ellee Palæo) så er det ikke noget du lige gør en uge eller 2 for at tabe dig, men en længere periode, og hvis du først kører den livsstil i 1-2 mdr så tror jeg der sker - en af to ting, enten mærker man ingen eller lidt forandring og dropper det igen, eller også så mærker man en kæmpe forskel på krop og sind, og ja så fortsætter man jo...
Samtidig så er der jo også en masse tanker bag måden at leve på, og specielt LCHF som tilfører store mængder fedt til maden, ja her skal man jo nok i store træk være enig med de tanker der ligger bag, hvis man ikke er enig i at det er sundt med al den fedt, ja så gør man det vil ikke ?? Og så er det nok mere LCLF man istedet kører..

Jeg har skrevet det før og holder nok fast, alt med måde.. Jeg kommer nok aldrig til at leve LCHF - altså striks LCHF, den største grund er at jeg er kræsen, jeg kæmper og øver mig, igår spiste vi blomkålspizza og jeg stinker af hvidløg for uden min dressing var jeg aldrig kommer igennem .. Og det går nok igennem mange opskrifter at grøntsagerne er vigtige, og der kommer jeg lidt i problemer... Men nu prøver vi.

Mit mål lige nu er at se hvor længe jeg kan holde det striks og dermed se om jeg kan mærke en forskel. 

Principper som at fedt mætter og kulhydrater ikke er sunde vil jeg uanset hvilken vej jeg går, beholde - og jeg håber mit eventyr hos LCHF åbner mine øjne for nyt mad, nye opskrifter og forslag. 


onsdag den 15. januar 2014

LCHF - sæt igang... Altså stille og roligt

Jeg har kigget mere og mere på LCHF og da vi lever i pasta og ris helvede herhjemme skal der ske noget.
Første skridt for mig er at finde et alternativ til brød.
Har lavet oopsies og knækbrød uden mel. De første er lavet og smagte ganske fint, smagen er lidt neutral så med en lækker skive ost eller spegepølse på og smør er det super lækkert.
Knækbrød er stadig i oven, men tænker de ikke kan gå helt galt :)

Næste skridt er at få nogle nye menuer på banen, nogle uden ris og pasta, de første forhindringer kommer når de kræsne herhjemme (mest mig) skal kunne lide det...

Jeg kommer aldrig til 100% at leve på det! men hvis vi kan skifte en del af vores kost ud med noget sundere så er jeg sikker på vi vinder på det :)

Planen er ikke at skrue mega op for fedtet hvis vi indtager andet den dag med kulhydrater, og ellers så bare have for øje hvor vores synder er størst så vi kan se hvad vi kan ændre uden at livet bliver surt :)

Har du forslag eller gode opskrifter så del meget gerne :)
Pt. Er det madbandittens hjemmeside og opskrifter jeg henter inspiration i.




lørdag den 4. januar 2014

#godt nytår# 2014

Så blev det 2014, endnu et år er gået med en masse oplevelser.

I 2013 mødte jeg flere af de dejlige mødre fra min mødregruppe på nettet, først i Madsby i sommers, Se her
og senere til en "uden børn" fest her hos mig.Her
Det var fantastisk at møde dem, og jeg glæder mig til at møde flere dejlige mødre i 2014.

2014 startes med de traditionelle fortsæt, bare nogle små "krav" til mig selv...
Jeg skal tabe mit vinter sul (december kostede mig 4 kg ) jeg skal af med ca. 4 kg inden bryllup 1.3
Så skal min hud plejes bedre, så har indkøbt rense, skrubbe og creme produkter til overkommelige priser.



Generelt skal vi som hvert år spise en tand sundere en sidste år, et lille skridt hvert år ser ud til at virke for os.

Jeg ønsker jer alle et godt nytår, og håber  jeg kan dele mere med jer i det nye år.