lørdag den 21. september 2013

Banankage

Så fik jeg lavet banankage - takker Sarah for en side med lækre opskrifter. http://www.sarahskager.dk 

Lavede banankage med krydderier (uden ingefær, det havde jeg ikke)
Og "alm" banankage.
Her udelod jeg nødder og puttede istedet Chokolade i :)

Begge kager er lækre og smager godt, krydderkagen smager mindst af banan, og den alm skulle i min ovn have mere en krydderkagen, begge fik dog lidt over 1 time.


Nemme lækre koldhævede morgen boller

Så fik jeg prøvet en ny slags koldhævede boller, og de var mega nemme og lækre.
Tror dog de bliver lidt tørre hvis man gemmer til dagen efter :)

Inspiration til opskriften er fra verdens bedste brød.
10 G gær
3/4 dl vand
2 æg
1/2 tsk salt (personligt vil jeg nok tage 2tsk)
1/2 tsk sukker
350 G mel
100 G smør.

Rør gæren ud i vand, tilsæt æg, salt og sukker.
Rør halvdelen af melet i, og rør dejen blank.
Rør fedstoffet blødt og tilsæt det sammen med resten af melet.
Lad hæve natten over i køleskabet.

Tag dejen ud, ælt hurtigt igennem.
Del i 12 rul til boller og læg i muffinsforme.
Efterhæv i 45 min
Bag 5-10 min ved 250 grader.

fredag den 20. september 2013

Lørdag og bage dag igen :)

Så er der sat en ny slags koldhævede boller i køleskabet, er super spændt på resultatet :)

I morgen skal der udover boller bages 2 slags banan kager - mums

Håber på lækker update søndag med gode opskrifter.

God weekend.

torsdag den 19. september 2013

Pirat kage - 5 års fødselsdag..

Ja så blev min store dreng 5 år, og det skulle fejres med en pirat kage.
Jeg er yderst tilfreds med dens udseende, men kan mærke at jeg skal bevæge mig lidt væk fra de traditionelle lyse bunde med hindbær og choko mousse... Næste gang skal der prøves noget nyt 😊 

Billeder skal I ikke snydes for:




torsdag den 5. september 2013

Lørdag var store bagedag..

(Ældre indlæg fra før ferien)
Jeg fik bagt bløde pølsehorn og boller

Bollerne er samme dej og er en lækker blød bolle - der dog bliver noget tør på 2.dagen. Jeg sørger altid for at have lidt dej i overskud og laver 3-4 boller jeg trykker et dybt hul i bollerne og fylder det med syltetøj - det er et kæmpe hit hos ungerne.

Så bagte jeg grove boller (koldt hævede) og grove pølsehorn

Og sidst lidt lækre knækbrød - denne gang købte jeg bare en pose færdig blandede kerner - tilsatte mel vand olie og salt - mums
Skal have fyldt mit lager op igen så jeg har alle de forskellige typer korn og kerner i skuffen :)



Opskrifter på pølsehorn og boller findes under opskrifter herinde :)


Sunwing, Lollo og Bernie...

Vi havde taget turen til det obligatoriske sunwing hotel med Lollo og Bernie, det så godt ud på billeder, og meget børnevenligt. Min første tanke var faktisk at de det Lolle og Bernie nok ikke ville spille en rolle, og at vi i øvrigt ikke havde brug for alle de forskellige muligheder der var for at aflevere vores børn til diverse lege..
Noget af det måtte jeg sande ikke var korrekt.
Lollo og Bernie var et KÆMPE hit, børnene lyste helt op når de kom og det falmede ikke ugen over.
Vi havde ikke behov for at aflevere børnene, men en af de sidste dage var der noget skattejagt den store nok trods alt havde syntes var sjovt, men vi hyggede i poolen, på legeplads kølede af på værelset og nød tiden sammen, men havde man haft 2 uger kunne en aktivitet eller 2 godt have været en mulighed.

Om aftenen var der bamseshow, mini disko og Lollo og Bernie - en perfekt afslutning på dagen, ungerne elskede det og vi sad og fik en afslappende drink imens - med vores all inclusive var der nok af drinks til os og børnene at vælge imellem. 

Maden på hotellet var okay, men blev mest brugt til "bare" at blive fodret af, de gode mad oplevelser fik vi uden for hotellet, men med trætte børn det knap gad spise så var det nu meget rart.

Vi havde en fantastisk tur, og de shows guiderne lavede (dem vi så) var i høj klasse og underholdende. Vi overvejer klart sunwing med Lollo og Bernie igen til næste ferie med ungerne..

Ps skal nok vende billedet når jeg får tid ;)
- nu banker hverdagen på og jeg er retur på job.

tirsdag den 3. september 2013

Så er jeg tilbage...

Tillod mig vidst at lade bloggen stå helt helt stille og nød min ferie, men nu er jeg tilbage :)

- de næste par indlæg vil handle om vores ferie en anmeldelse af spies - sunwing resort med Lollo og Bernie og alt hvad der der til kommer, lidt snak om Cypern mad mm.

Jeg skrev et indlæg på et tidspunkt om Alwill og hendes lækre design, den lille overraskelse var en barsels gave til min veninde, et par fine bukser til deres lille pige, og et par storebror shorts til drengen (jeg tror og håber det hitter hos dem :) )- jeg elsker hendes design, kvalitet og sygning er også helt i top, så mon ikke der bliver købt lidt mere på sigt... :)

Ellers så tæller vi ned til at den store bliver 5 år - tiden flyver bare af sted, vi kæmper med at finde på gode ønsker til drengen der har (næsten) alt, og ikke bare ønsker sig ting helt ukritisk. Heldigvis hitter LEGO altid, nu er det lego chima, Ninjago, og superheroes, og eller Avengers, Hulk, Ironman og Thor - så mon ikke der bliver en del gaver i den stil ;)

Vi har i år holdt 3 ugers ferie sammen, det er længe siden det er sket og vi har elsket det :D - de første 1½ uge ca. var vi hjemme med besøg i legejunglen, zoo og ellers har den store virkelig øvet sig på sin cykel som han er blevet mega sej til :)

Inden ferien for alvor blev skudt i gang havde jeg fødselsdag, fik en ny brød bage bog, så håber at få afprøvet nogle opskrifter snart så jeg kan ligge lidt inspiration op :)

Inden vi rejste spiste vi Pulled Pork, vi lavede det efter en lækker opskrift, alt lavet selv inklusiv bollerne, super lækker mad til 2 dage inklusiv gæster - har I ikke prøvet det endnu, så prøv det - bare en gang :)
Jeg tog opskrifter fra blandt andet Marias mad side (der skulle være et link et sted på min blog til hendes blog ) - Bollerne fra hende blev super super lækrer :D