Direkte fra min ynglings te shop- http://tante-t.dk/ :
Tantens Julekrydderkage med Earl Grey-glasur.
Med røremaskine piskes 2 æg og 250 g. brun farin til en skummende creme. Heri piskes 100 g. blødt smør og 1 ½ dl. cremefraiche.
I en anden skål blandes 170 g. hvedemel, 8 g. kardemomme, 2 tsk. kanel, 1 tsk. strøgen stødt nellike samt 1 tsk. strøgen bagepulver. Det hele sigtes og vendes i den første masse - gerne med en dejskraber. Dejen hældes i en smurt rugbrødsform, hvor bund og ender er drysset let med rasp.
(Min silikone form klarede det uden rasp eller smørelse)
Bages ved 170 grader i 50 minutter.
Lad kagen køle lidt af inden den tages ud af formen.
Kan pyntes med sigtet flormelis eller the-glasur og kandiserede violer.
Earl Grey-glasur
Lav en lille kop kraftig earl grey og rør denne op med flormelis til glasuren har en passende tyk konsistens – ikke for flydende og ikke for fast. Hæld glasuren over kagen og drys med kandiserede violer.
Jeg brugte en glasur af Chai te og flormels, og det blev lækkert :)
God fornøjelse :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar