lørdag den 23. marts 2013

Lockout.....

Ja så er lockoutet ved at være en realitet, synd for alle de lærer der gerne vil arbejde, og synd for alle de børn der gerne vil afsted.

Har nu læst en artikel omkring forhandlingerne på ekstra bladet, det var mest alle kommentarerne fra "nationen" jeg sad og rystede på hovedet af. - Gud for findes der mange "kloge" hoveder derude, folk der tror de ved alt.
:"de arbejder kun 20-25 timer om ugen"
:"hvorfor skal de forberede sig, kan de ikke deres job"
Osv osv - ignorante mennesker!

Jeg er ikke lærer, og kender ingen som arbejder som folkeskolelærer, men jeg er ikke så snæver synet.
En lærer laver meget andet en bare undervisnings, og at have tid til forberedelse handler jo ikke om at kunne det man underviser i, men at kunne formidle det til hele klassen, både kloge Hans i hjørnet, og Peter som skal have lidt ekstra hjælp til at forstå det, eller Lise som skal have det forklaret på en 3. Måde - den bedste lærer må klart være den lærer der har sat sig ind i tingene, og ved at budskabet skal formidles forskelligt.

Jeg mener heller ikke at vores børn skal gå mere i skole, jeg mener at vi som forældre har et ansvar der hedder at vi skal hjælpe vores børn med eventuelle lektier - det kræver også at vi som forældre lærer med fra 1. Klasse og frem, så vi ved hvad vores børn skal lære, og hvordan vi kan hjælpe dem.

Om lærerne bør blive et par timer ekstra på skolen for at være sikker på at de bruger tiden til at rette opgaver og forberede sig på ved jeg ikke, der vil jo altid være nogle lærer som ikke bruger den tid de bør, springer over hvor gærdet er lavest og holder fri - men skal der så være "opsyn" med alle pga det ?

Jeg skal ikke gøre mig mere klog på hele situationen, men bliver lidt harm når "nationens" tosser sider og gør sig kloge, og skærer alle over en kam - jeg ved der sidder en masse lærer derude der er gode til deres job, og gør det jeg ikke ville kunne - orke en hel skole klasse hver dag!..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar