torsdag den 19. december 2013

Julehygge - juleteater og julebag.

Jeg elsker julen og elsker at have en masse julehygge i hele december, i år har der dig også været mega travl på job, og det giver lidt mindre tid til at nyde hyggen. Men vi prøver :)
Ungerne får kalender gaver fra Nissen og drillenissen er flyttet ind med farve i mælken og i grøden, og flere forskellige små ting.

Lørdag D.14 var jeg til juleteater i Ishøj, vi var der også sidste år, og kommer udentvivl også næste år.
Mine drenge på 2,5 og 5 år elskede stykket og var tryllebundet hele den time det varede. 
Teatret er ikke så stort, og med kun 4 skuespillere, men de er dygtige og høj som lav bliver underholdt med dejlige sange og et skønt spillet teaterstykke.
En varm anbefaling her fra.

Da vi kom hjem gik vi igang med kagebageri, elsker duften :)
Vi bagte klejner, pebernødder vaniljekranse og jødekager - og Marengs som Intet har med jul at gøre :)
Klejnernes opskrift er fra marias madside og kan varmt anbefales :)
Vaniljekransene er fra Mette Blomsterberg, og altid den opskrift jeg vender tilbage til :)
Jødekagerne var for alvor børnenes, de fik valget imellem alle udstikkere og fik selv lov at drysse kanelsukker på i deres mængder.

2 arbejdsdage tilbage og så vil jeg nyde hyggen og vores nypyntede juletræ.

Med ønske om en dejlig jul og et godt nytår.





tirsdag den 3. december 2013

Julefrokost, julehygge, varm kaffe og julemusik

Jeg har et kort øjeblik lagt lektierne lidt væk, jeg ved de ligger lige der og skal laves, men fredag blev min projektopgave lavet og afleveret, håber den bliver godkendt xxx lige for mig.!
Fredag aftenen stod på Julefrokost med job, en skøn aften på Crowne Plaza, havde nu fin sort kjole på, og lækre jule stiletter. Spiste, drak og dansede :)

Søndag stod på julemærkemarch en fast årlig tradition som er ren familiehygge med et godt formål- kender i det ikke så smut lige videre på nettet og læs :)
Min store søn på 5 gik 10 meget flotte kilometer, han var stolt og mor var stolt.

Igår mandag havde vi julehygge på job, alle havde deres børn med, vi malede på trylledej og foldede julehjerter, så julekalender og spiste aftensmad - ren hygge :)

Næste weekenden står på fødselsdag for manden, dernæst juleteater og julebag - elsker julen :)

Da min eksame ligger start Januar kommer jeg nok ikke udenom at få læst og læst og regnet en masse opgaver... Men det prøver vi lige at glemme :)