Mit hovede er fyldt med tanker, de kører rundt inden i og jeg har svært ved at stoppe strømmen.
Jeg tænker på familier - hvorfor nogle mennesker er så gode til at være sammen, vise hinanden at de har lyst til at være der og være en del - andre er bare dårlige til det - og man bliver super skuffet når ens nærmeste ikke kan vise at de savner en eller vise at de har lyst til at se en - øv! Jeg ved da hvilke ændringer jeg vil lave i forhold til min familie overfor min mand og mine børn - jeg vil vise kærlighed og vise ønske om at se dem og være hos dem.
I samme åndedrag undrer jeg mig meget over alle se unge der er med i div reality programmer - hvorfor vise sig fem på den. Måde ? De bliver målt og vejet på deres handlinger mange år frem i tiden.. Jeg ville da ikke kunne købe et hus af en jeg har set have sex på tv og drikke sig i hegnet eller få passet mine børn ved en som på tv har vist hvordan hun ikke selv magter at passe sit eget barn...
Og apropos passe børn - hvad fanden sker der så med hele den debat om institutioner...? Pædagoger der ikke mere tage børnene op eller sidde og putte med den på skødet.. Ja pædofili er forfærdeligt og vi skal beskytte vores børn men pædagogerne er der for vores børn 7 timer om dagen eller mere - hvis de ikke kan være kærlige og omsorgsfulde overfor vores børn hvordan oplever de så de mange timer uden mor og far ? Jeg har fuld tiltro til der hvor mine børn er og det luner mit hjerte når jeg ser en af de voksne sidde med en træt lille pus som putter sug ind til den person.
Nå, nu skal jeg ud og cykle i sneen så tanke strømmen må stoppe for nu - god dag til jer alle :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar