Kender I det når man som mor får en masse "gode" råd..? De er jo alle ment i bedste mening men kan nogengange virke helt malplaceret.
Der er råd fra ens forældre og bedsteforældre, som tydeligvis ikke har fulgt med i hvordan opdragelsen af børn har ændret sig.. Bare lad ham græde, det har lungerne godt af, eller en lille endefuld har ingen taget skade af... De råd hvor man bare ryster lidt på hovedet :)
Der er også velmenende råd for dem der endnu ikke har fået børn, eller første gangsmødre med nemme børn.
Jeg hørte en god en igår" vi har nu aldrig vugget vores barn, det har ikke været nødvendigt, og det er jo bare noget man vender sit barn til - det kommer jo ikke ud med den forventning!... Hmm mit svar var, at det da var dejligt at deres barn var så nemt, men at det kam være nødvendigt for andre for at trøste deres barn, og da det jo er en følelse de er vant til fra maven af, ja så er det jo faktisk noget de "forventer" fra fødslen af...
Det var jo ment godt, og hun havde jo også ret i at det kan blive en vane for det lille barn at blive vugget i søvn, men når man har et meget nemt barn, så skal man nok "passe på" med hvordan man formulerer sig :)
Det er også normalt at første gangs mødre kan belære en om hvad de små bør og ikke bør spise, og hvor nemt det er at undgå.. Det er bare ikke det samme når der er 2 børn, den store skal jo have lov at få en is, og på et tidspunkt er den lille jo stor nok til at opfatte det, og vil også smage..
Det er også nemmere at have god tid til nr.1 mht mad putning mm, men man springer altså over nogle gærde når man har mere en et barn der har brug for en, uanset hvilke intentioner man havde i første omgang..
Jeg er da også en der giver råd, og givetvis også en af de irriterende, jeg prøver dog at tænke over det :)
Jeg kan godt lide råd, rigtig godt- men man skal huske på at man kan gøre andre nervøse og usikre, og man skal passe på ikke at lyde bedrevidende. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar